Jayway Danmark ekspanderer og får nye kunder på lufthavnsordre

Den ekspanderende danske del af det svenske it-firma, Jayway, har fået en stor ordre, som baner vej for flere kunder. De første er 2-3 er på vej. Københavns Lufthavn vil nemlig i december udvide en testgruppe på 16 medarbejdere til op mod 2.000 ansatte, som skal bruge Jayways program ”Helios.” Programmet består af APP´s, så virksomheder kan distribuere interne dokumenter, nyheder og chat på et intranet i et mobilt, internt kontor på eksempelvis iPhones og iPads.

Første version er udviklet til teleselskabet 3 i København, og Københavns Lufthavn er anden, store kunde. Programmet har på to år fået udvidet danske Jayway fra 6 til 16 ansatte, og kontoret voksede i oktober fra 70 til 300 kvadratmeter i nye lokaler ved Kongens Have i København.

- Vi udvider til 20 ansatte i starten af 2012, og vil være 30 indenfor 2 år, forudser svenske Philip Kron, direktør og medejer for den danske, selvstændige del af Jayway. Samlet har Jayway 170 ansatte, heraf 95 i Malmø, foruden afdelinger i Stockholm, Helsingborg, Halmstad og Linköping.

- Vi har stor fordel af at kunne trække på Malmø-kontorets medarbejdere, når vi udvikler produktet til lufthavnen, fortæller Philip Kron.

Jayway har også en APP, ”Agenda”, til bl.a. dagsordenen for Ystads kommunalbestyrelse på iPad. ”Agenda” er til offentlige institutioner, mens ”Helios” er til virksomheder.

Philip Kron er master i informatik fra Lunds Universitet, og han begyndte i Jayway Danmark for to år siden. Omsætningen var sidste år 11 mio. DKK, og med et overskud på ca. en halv million. I år er et overskud usikkert pga. af investeringer i udvikling.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: