Ipendo udnytter krisen – vokser i presset patentbranche
Mens patentbranchen generelt er presset af omstruktureringer, fik Ipendo i Malmö sit bedste år hidtil i fjor. Omsætningen steg med 78 procent, og selskabet vendte underskud til overskud.
Ipendo blev startet i 2004 og har siden 2007 været ejet af Zacco i Danmark. Virksomheden har udviklet et IT-system til administration af patentporteføljer. Branchen kæmper mod finanskrise og lovændringer, men for Ipendo har dette blot været ekstra brændstof.
Omsætningen steg fra 42 millioner svenske kroner til 74 millioner i fjor. For første gang blev der et lille overskud på bundlinjen.
-- Patentbranchen går ikke så godt. Der er mange nedskæringer og automatiseringer. Vores værktøj fjerner unødvendig administration, og kravene om besparelser ude i industrien har gavnet os. Vi har løbende haft en halv snes kunder i kø til implementering i den seneste tid, siger adm. dir. Toni Nijm.
I dag har virksomheden over 50 ansatte. Lige nu er man i færd med at åbne en afdeling i Holland.
Blandt ændringerne for immaterialretbranchen er London-aftalen fra 2008. Den betyder, at et patentdokument ikke længere skal oversættes i sin helhed, hvilket fjernede næsten ti procent af markedet. Snart kommer der også et EU-patent, som gælder for hele EU via en enkelt ansøgning.
Af Kristian Svensson