Integrationen er for langsom viser nyt Øresundsindeks

Øresund Industri- og Handelskammer har længe ment, at Øresundsintegrationen går for langsomt, men torsdag kommer beviserne, når handelskammeret offentliggør et helt nyt integrationsindeks på basis af især fire undersøgelses-områder. Det gælder arbejdsmarkedet, trafik og transport, handel og samarbejde samt forretningsomkostninger. Især det sidste er nytænkning.

-- Vi undersøger eksempelvis huslejerne for virksomhederne. Fuld integration betyder udligning, og manglende integration giver store forskelle, fortæller Lars Krobæk fra Det Danske Handelskammer, som med Sydsvenska Industri- og Handelskammer står bag samarbejdet.

I Danmark har firmaet Copenhagen Economics fundet tallene til indekset og i Sverige Inregia.

-- Vi kan altså ikke beskyldes for at manipulere, siger Lars Krobæk som dog venter til torsdag med at offentliggøre det samlede integrationstal, der går op til 100 for fuld integration.

-- Men tallet næste år er mere interessant fordi vi så kan sammenligne, siger Lars Krobæk.

Som en udløber af indekset offentliggør Øresund Industri- og Handelskammer en barriererapport med løsningsforslag efter sommerferien - blandt andet på baggrund af eksempler fra medlemmer.

-- Vi ser groteske eksempler på regler som medfører dobbeltbeskatning. Og virksomheder som IBM må i nogle tilfælde fraråde ansatte jobs i virksomheden på den anden side af sundet fordi de mister rettigheder. Problemet er, at løsningerne kræver lovindgreb. Måske er Stockholm for langt fra Malmø, så man ser det som regionale spørgsmål. Det svækker den politiske beslutningskraft, konstaterer Lars Krobæk.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: