Insektduft lokker SLU’s investeringsselskab til Skåne

Fra i princippet kun at have investeret i Uppsalaområdet har SLU Holding nu udvidet sit operationsfelt. Selskabet har allerede foretaget to investeringer i Skåne, og adm. dir. Johannes Dyring antyder, at der snart kan komme flere.

Sidste år gennemførte Sverige Lantbruksuniversitets investeringsselskab SLU Holding en investering i Nature Assisted Health Care, som udvikler natur- og haveterapi til langtidssygemeldte. For nylig gik selskabet også ind i Pheronet, der ligeledes drives i Alnarp.

Pheronet fremstiller feromoner, biologiske signal- og duftstoffer, som kan anvendes inden for have- og landbrug til at detektere insektangreb på et tidligt stadium. Tidligere har forskere fra Alnarp drevet firmaet i deres fritid, men nu er Niclas Östlund blevet ansat for at gennemføre en kommerciel satsning.

-- Uden egentlig at have markedsført os selv har firmaet haft en omsætning på omkring en halv million svenske kroner. Nu skal vi opskalere produktionen og henvende os til landbruget for at komme op på en større salgsvolumen, siger Niclas Östlund.

At SLU Holding tidligere har været mest aktive i Uppsala forklarer Johannes Dyring med, at hans forgænger på direktørposten havde farmaceutisk baggrund, et område hvor forskningen inden for SLU er centreret omkring Uppsala.

-- Nu kigger vi også på forskningen ved SLU's andre hovedbyer: Umeå, Skara og Alnarp, siger Johannes Dyring.

SLU Holding blev grundlagt i 1995. Pheronet bliver det syvende porteføljeselskab.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: