Industrifonden bliver næststørst i CellaVision

Industrifonden, som er den svenske pendant til Vækstfonden, bliver næststørste ejer i CellaVision i Lund i kraft af en rettet emission, som skal modregnes et lån på ti millioner svenske kroner, som selskabet har hos Industrifonden. Dermed øges Industrifondens ejerskab fra 7,7 til 13,8 procent og distancerer blandt andet grundlæggeren Christer Fåhraeus. Allerstørst er ventureselskabet H&B Capital med 18,4 procent.

Tallene vedrørende ejerskab bliver måske justeret yderligere efter den nyemission, som samtidigt gennemføres for eksisterende aktieejere i november. CellaVision håber at få 14 millioner ind. Pengene skal anvendes til at sætte fart i salget af selskabets produkter til automatisk klassificering af blodlegemer i blodprøver.

-- Emissionen skal give en bedre buffer, for at vi skal kunne vokse både kommercielt og udviklingsmæssigt. Den vil mindst være garanteret til ti millioner af hovedejerne, siger administrerede direktør Yvonne Mårtensson.

Desuden beder bestyrelsen generalforsamlingen om mandat til at udvide emissionens størrelse, hvis interessen er stor. Formålet er blandt andet at øge det institutionelle ejerskab i selskabet. Totalt kan emissionen derfor lande på 24,5 millioner svenske kroner.

I årets første ni måneder omsatte selskabet for knap 30 millioner, hvilket er på niveau med hele sidste års omsætning.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: