Ideonfirma søger patent på genkendelse af kinesiske skrifttegn

Decuma i Ideon i Lund har fået en forhåndsmelding fra PRV i Sverige (svarer til Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark), om at virksomheden vil blive bevilget patent på sin grundlæggende teknik til skriftgenkendelse, som oversætter håndskrift til computertekst.

Nu går man efter et internationalt patent og forbereder samtidig to nye patentansøgninger inden for de nærmeste måneder omkring tolkning af skriftstil og tolkning af kinesiske skrifttegn, oplyser Rikard Berthilsson, som er en af grundlæggerne og ansvarlig for forskning og udvikling hos Decuma.

Eftersom ansøgningerne ikke er indleveret endnu, er detaljerne hemmelige, men det drejer sig blandt andet om en teknik til hurtigere tolkning af for eksempel kinesiske tegn, som skal sammenlignes med de 7.000 mest almindelige skrifttegn, der er lagret i en database.

I løbet af sommeren og efteråret er Decuma blevet færdige med prototyper til tolkning af latinske tegn på eksempelvis håndcomputere og intelligente penne. Det seneste fremskridt er en prototype til tolkning af kinesiske tegn. Virksomheden har et Letter of Intent angående samarbejde med C Technologies.

Oprindelsen til Decuma er forskning ved det matematiske institut på Lunds universitet, og virksomheden er i disse dage blevet udpeget til årets knopskydningsfirma ved universitetet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: