Hygiejnefokus giver fremgang for Polygiene i Malmö

Hygiejne og smittespredning er blevet et varmt emne det seneste år. Nu vokser Malmöfirmaet Polygiene, som har udviklet en teknik, der kan gøre materialer bakteriedræbende. Indtil videre har firmaet haft 50 procents salgsfremgang, sammenlignet med samme periode året før. Adm. dir. Christian von Uthmann regner med et nulresultat i 2011.

-- Vores største segment i dag, tekstiler, voksede sidste år. En del andre markeder forblev vældig stillestående, blandt andet gulve til fødevareindustrien – men nu ser det ud til at komme i gang igen, siger Christian von Uthmann.

Polygiene er en knopskydning fra kemigiganten Perstorp, som har udviklet en metode til at forhindre bakterie- og svampevækst i forskellige materialer ved hjælp af sølvforbindelser. Virksomhedens teknik anvendes blandt andet i træningstøj, stikkontakter, operationslamper og maling. Seneste produkt på markedet er bakteriedræbende håndtag, som blev lanceret af Assa i efteråret 2009. Godt 90 procent af Polygienes salg sker uden for Sverige.

Selskabet har syv fastansatte, heraf fem i Malmö. Blandt kunderne er tøjfirmaet Peak Performance, telefonproducenten Doro og danske Pressalit, der fremstiller toiletsæder. Største ejer er Perstorp med 30 procent. For nylig indskød ejerne 10 millioner svenske kroner i en rettet nyemission.

Flere virksomheder anvender sølv som bakteriedræber, blandt andet til sårpleje og i visse typer vaskemaskiner. Nu diskuteres det, om sølv kan forårsage resistensudvikling præcis ligesom antibiotika. Hidtil har forskerne kun kunnet blive enige om, at der kræves flere undersøgelser.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: