Hurtigtvoksende outsourcingfirma i Malmö på vej til Danmark

Det unge Malmöselskab Prominent, hvis forretningskoncept er at overtage og håndtere IT-systemer for mellemstore virksomheder, er på vej til at åbne filial i Danmark. Satsningen er et led i en større nordisk ekspansion, som skal gennemføres i 2005.

-- Vi starter en afdeling op i Danmark i løbet af andet kvartal i år. I Norge er vi netop nu i færd med at starte op, og i Finland regner jeg med, at vores afdeling er i gang i løbet af sidste kvartal i år, siger bestyrelsesformand Fredrik Carlsson.

Det danske kontor vil fra starten bestå af to personer, men det er meningen at antallet skal vokse på længere sigt.

Prominent blev startet i august sidste år, og siden da er antallet af ansatte vokset til 13 personer. Samtidig er omsætningen nået op på ni millioner svenske kroner frem til nytår. Og væksten forventes at fortsætte, ifølge selskabets grundlægger og bestyrelsesformand Fredrik Carlsson. I år forventes omsætningen at stige til 60-80 millioner, mens medarbejderstyrken skal vokse til 20-25 ansatte.

Virksomheden kan fremvise et beskedent overskud for sine første fem måneder. For 2005 spår selskabet en overskudsmarginal på 8-12 procent. Prominent ejes for hovedpartens vedkommende af investeringsselskabet Trindeln med Fredrik Carlsson som hovedejer. Forretningskonceptet består i at håndtere kundernes IT-systemer til en fast pris, i stedet for at tilbyde konsulentbistand til timetakst.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: