Hurtigtvoksende biotekfirma afgiver bud på Ideonselskab
Biotekvirksomheden Personal Chemistry i Uppsala vil købe EsyTech AB i Ideon i Lund. Der er forhandlinger i gang.
-- Vi er interesseret i EsyTechs teknologi, siger marketingchef Anders Qvarnström.
Handlen forventes at være klar ved indgangen til april, oplyser Anders Qvarnström. Derefter bliver EsyTech en division af Personal Chemistry.
EsyTech har konstrueret et automatiseret instrument til prøveopkoncentrering, som øger pro-duktiviteten ved analyse af vandbaserede prøver. Bag EsyTech står to doktorer i kemi fra Lunds universitet. Virksomheden blev grundlagt i marts 2000 og henvender sig til laboratorier af forskellig art, procesindustri og universiteter. Markedet er internationalt.
Personal Chemistry, som blev grundlagt i 1998, er i øjeblikket et af de hurtigst voksende biotekfirmaer i Sverige. Virksomheden har også etableret sig i Boston, USA og Konstanz, Tyskland. Blandt ejerne bemærker man svenske Health Cap og britiske 3i.
Personal Chemistry har udviklet teknologi og metoder som stærkt effektiviserer og øger produktiviteten i kemifasen i udviklingsprocessen af lægemidler.