Hurtig salgsstart for Cintac i Birkerød

Softwarefirmaet Cintac i Birkerød har på kort tid solgt sit nye program til økonomiske rapporter og analyser til omkring 15 kunder i Danmark, Tyskland og USA.

Lanceringen fandt sted på Comdex-messen i USA i november, men Cintac har eksisteret som konsulentfirma siden 1998. Derfor gik det hurtigt med at få de første aftaler på plads da softwaren Dynamic AI blev præsenteret. Blandt kunderne er ejendomsselskabet Keops i Danmark og flere virksomheder i finanssektoren.

Dynamic AI er et analyseværktøj der sammenstiller information fra eksempelvis økonomistyrings- og CRM-systemer. Resultatet præsenteres via en almindelig webbrowser og gør det muligt for alle i ledelsen at få adgang til opdaterede rapporter via nettet. En vigtig fordel sammenlignet med rapportfunktionen i økonomistyringssystemer er at programmet er opbygget til at indsamle information fra flere forskellige databaser, oplyser salgsdirektør Lars Balle Andersen og kalder det derfor et business intelligence-produkt.

Målgruppen er virksomheder med mellem 100 og 5.000 ansatte der ikke har råd til de større business intelligence-systemer som findes på markedet. En grundlicens til server og fem samtidige brugere koster 20.000 euro.

Cintac har givet overskud lige fra starten, og man har ingen planer om at få tilført kapital for at finansiere skridtet ud på markedet. I stedet leder selskabet efter konsulentfirmaer der kan være partnere og forhandlere af softwaren.

Hovedejer er grundlæggeren Carsten Sørensen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: