HOLDER IMPERIET, FÅHRAEUS?
Han var for nylig omtalt i Herald Tribune, er nummer ti i Europa på Time Magazines årlige liste "Time Digital Top 25" og er udnævnt til en af 40 "Technology Pioneers for 2003" af World Economic Forum.
Superiværksætteren Christer Fåhraeus' yndlingsbarn, Lundselskabet Anoto, sigter på at etablere en verdensstandard og har strategiske samarbejder med Nokia, Sony Ericsson, Logitech, Microsoft og Hitachi Maxell.
Men stadig giver Anoto store tab - minus 400 millioner sidste år. Samtidig har hans øvrige selskaber, Precise Biometrics og CellaVision, brug for at få tilført nye millioner.
I år afgøres fremtiden for "Fåhraeus-imperiet" med digitale penne, fingeraftrykslæsere, intelligente overvågningskameraer, automatisk analyse af blodprøver og meget mere.
Nu er det tid til Rapidus' tredje morgenmøde i år.
Torsdag den 22. maj interviewes Christer Fåhraeus af Rapidus' grundlægger Jan Wifstrand.
Velkommen til en hurtig samtale foran et eksklusivt publikum, om og med manden bag de fantastiske ideer. Hør Fåhraeus fortælle hvordan det er lykkedes ham at få kriseramte Ericsson til at skyde store millionbeløb i Anoto og måske noget om det nye, hemmelige projekt Agellis.
Vært for dette møde er Malmö Stad Innovation.
Drop ind fra kl. 07.45, og vær på plads absolut senest kl. 08.10 til kaffe og brød hos Malmö Incubator, MINC, på Anckargripsgatan 3 i Västra hamnen i Malmö.
Mødet er slut cirka kl. 9.00.
Vi håber at se dig og beder dig sende din tilmelding senest den 16. maj til:
mailto:morgenmad@rapidus.dk
Bemærk at antallet af pladser er begrænset.
Vi regner med meget stor interesse, så tilmeld dig hurtigt!
Bemærk også, at indbydelsen til disse arrangementer udelukkende går til Rapidus' abonnenter samt vore samarbejdspartneres gæster. Arrangementet er gratis, men vi er tvunget til at debitere en udgift på 250 kroner (DKK) til dem som trods bindende tilmelding udebliver.
Vel mødt!
I år har Rapidus fire forskellige værter for morgenmøderne:
Ernst & Young, Sparbanken Finn, Malmö Stad Innovation og Linklaters.