Højprofileret cleantech får prototype på markedet efter 25 års udvikling

Et højprofileret, højteknologisk cleantechfirma i regionen, Topsoe Fuel Cell i Lyngby, afslører overfor Rapidus, at det med partnere opstiller den første prototype af store brændcelscelleanlæg til store virksomheder næste år efter over 25 års udvikling. Innovationsdirektør Niels Christiansen siger, at det er skridtet før et kommercielt produkt, som har et milliardmarked.

-- Der kommer prototyper, som demonstrerer funktionsdygtighed i 2013 -- altså ikke et kommercielt produkt, som alle kan købe. Partnere bygger og installerer anlæggene med vores kerneteknologi. Et kommercielt produkt er sandsynligt i 2015. Med vores lange udvikling er det en kort tidshorisont, siger Niels Christiansen.

Topsoe Fuel Cell blev dannet i 2004, og er datterselskab af koncernen Haldor Topsøe A/S, som startede udviklingen af brændselsceller. Topsoe Fuel Cell fik ny fabrik i 2008, og er vokset fra 28 ansatte i 2006 til 120 i 2012. Fabrikken samarbejder med Risø DTU og andre universiteter, bl.a. Lunds Universitet.

Underskuddet i seneste regnskab for 2010 var 80 mio. kroner trods indkomster på 50 mio. fra fonde. Blandt dem, som gav over én million euro, var Energinet.dk, EUDP under den danske Energistyrelse, Højteknologifonden samt EU´s rammeprogrammer. Årsagen til støtten er chancen for langt bedre udnyttelse af naturgas, biomasse eller brint, som gennem en brændselscelle kan producere el. Det har flere ministerbesøg på virksomheden sikret stor opmærksomhed om.

Store brændselsceller er interessante for store virksomheder med stort elforbrug. De kan nu se frem til prototypen, mens villaer i testforsøg allerede kan få mindre anlæg i samarbejdet med firmaet Dantherm Power. Topsoe Fuel Cell leverer hjertet i brændselscelleanlæg, mens partnere etablerer og markedsfører brændselscelleanlæg.

-- En af vores partnere er Wärtsilä i Finland. Vi er også i gang med aftaler med koreansk virksomhed, fortæller Niels Christiansen.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: