Høj overligger for adgang til børsen

Kort sagt: Et bedre børsklima bevirker, at flere virksomheder søger ind på børsen. I køen er der også nogle skånske virksomheder, men uanset selskabets kvaliteter kan man ikke regne med at komme nemt til en notering. Det viser ikke mindst denne uges begivenheder omkring de to svenske vindkraftfirmaer O2 Vind og Arise Windpower.

Af Anders Haskel, gæsteskribent

I takt med at aktiekurserne stiger, vokser forhåbningerne hos eventyrlystne ejere om at finde ny kapital eller sælge deres aktier via en notering på børsen. Den svenske erhvervsavis Veckans Affärer har i disse dage offentliggjort en liste med godt 30 børskandidater. På listen er vinduesproducenten Inwido og mobilteknikudvikleren TAT, begge med hovedkontor i Malmö.

Finanskrise, faldende børskurser og lavkonjunktur er ikke noget godt klima for børsintroduktioner. Et af Stockholmsbørsens seneste "rigtige" nytilkomne firmaer er Malmöbaserede Duni, der blev noteret i november 2007. Nynoteringerne har ellers mest handlet om selskaber, der har været noteret på lister for mindre virksomheder, som First North, og derfra har taget skridtet op til børsens første division. Et aktuelt eksempel er Cellavision, med hovedkontor i Ideon i Lund, der planlægger en børsintroduktion en gang før halvårsskiftet.

Uanset hvilken vej man vælger, så stilles der skrappe krav for at komme gennem nåleøjet til børsen. For dem, der skal passere som de første, bliver det en ekstra hård udfordring. Ikke mindst fordi det i nyhedsmedierne har en nyhedsværdi, som er betydeligt større, end når virksomhed nummer fem eller ti banker på døren til børsen.

At notere en virksomhed indebærer iværksættelse af en stor proces, der involverer mange rådgivere og store honorarer. Derfor blev der krydset mange tommelfingre i starten af denne uge, og skuffelsen var sikkert stor, da O2 meddelte, at børsintroduktionen trækkes tilbage. Selskabet har ganske vist fået en hel del kritik, blandt andet for at deres prognoser skulle være urealistiske, men modgangen afspejler også, at børsklimaet trods et år med stigninger måske stadig ikke er perfekt for noteringer.

Yderligere et bevis på vanskelighederne kom, da det andet vindkraftfirma, Arise Windpower, ganske vist fuldførte deres børsnotering, men blev tvunget til at overdrage aktierne til de nye investorer til den laveste pris i det prisinterval, som markedet havde fået tilbudt. At introduktionen i det mindste på kort sigt ikke har været særlig vellykket, blev også demonstreret af, at aktien efter knap to dages handel ligger under introduktionskursen, hvilket med det samme stiller ledelsen over for en vanskelig opgave.

Ydmyghed over for opgaven er en vigtig egenskab for alle, der med succes ønsker at blive introduceret på børsen, men i stedet ser det ud til, at grådighed er den dominerende egenskab. Der er ikke noget galt i at være optimist, men ofte er børsintroduktioner forløbet mindre vellykket på grund af en kombination af alt for rosenrøde prognoser og en for højt fastsat pris. Formentlig undervurderer man også mediernes magt i forbindelse med præsentationen af et dårligt underbygget tilbud.

Granskningen plejer desuden at blive ekstra minutiøs, når de penge, som hentes ind fra markedet, anvendes til at betale gamle gældsposter eller udelukkende går til de tidligere aktionærer, i forbindelse med at disse sørger for at reducere deres porteføljer.

Et anden undervurderet og ikke særlig velkendt aspekt er, at alle dele af den bank eller det børsmæglerfirma, som bistår med introduktionen, ikke altid marcherer i takt. Bankens afdeling for børsintroduktioner plejer sine egne interesser. Disse stemmer ikke altid overens med viljen og evnen til at overbevise kunderne om tilbuddets fortræffelighed blandt de rådgivere og forvaltere, der sidder med kundekontakterne.

Forhåbentlig vil vi snart se et skånsk selskab gøre sin entré på børsen. Men den røde løber er ikke ligefrem rullet ud foran en vidtåben dør. Man kan kun håbe, at bestyrelsen og ledelsen har gjort deres hjemmearbejde, før børsprospektet er trykt og præsenteres for markedets kritiske øjne.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: