Helsingborgmand ny europachef i medicoteknikselskab

Peter Gerhardsson fra Helsingborg bliver europachef i Diabetes Medtronic. Han har tidligere været adm. dir. i MiniMed Nordic AB og har endvidere en fortid som chef for Novo Nordisk i Malmø. Efter opkøb af Medtronic flytter MiniMed fra Lund til Stockholm.

Amerikanske Medtronic Inc. med hovedkontor i Minneapolis, Minnesota, er verdens største medicoteknikfirma med 35.000 ansatte og er noteret på børsen i New York. For godt et halvt år siden købte Medtronic ligeledes det amerikanske MiniMed med 1.500 ansatte over hele verden. MiniMed er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af teknik til diabetesbehandling, blandt andet insulinpumper. Ved købet blev MiniMed en division i Medtronic.

Både MiniMed og Medtronic har en relativt kort historie i Norden. Peter Gerhardsson blev adm. dir. i MiniMed Nordic AB i år 2000 hvor virksomheden havde tolv ansatte og kontor i Höllviken syd for Malmø. Antallet af medarbejdere er nu 25 og omsætningen 65 millioner svenske kroner.

Medtronic ekspanderer kraftigt i Norden, blandt andet gennem opkøb af virksomheder, og omsætter nu for cirka 600 millioner svenske kroner og har cirka 100 ansatte. For nylig købte man for eksempel Pascal Medical i Halmstad.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: