Kort sagt: Trods flere års arbejde med at opbygge netværk på tværs af Øresund, er udvekslingen mellem forskere og forskningsintensive virksomheder stadig minimal. Kendskabet til den anden side er dårlig, og ressourcerne bruges derfor ikke optimalt.

Ministrene Sander og Östros bør iværksætte en forskningsudredning med det formål at koordinere den offentligt finansierede forskning på Sjælland og i Skåne.

Af Thomas Frostberg

I både Danmark og Sverige foregår der netop nu debatter om krisen for den offentligt finansierede grundforskning. Landene menes at halte efter i internationale sammenligninger. Rapporter fra blandt andre Boston Consulting Group peger desuden på store vanskeligheder med at føre forskningsresultater videre til kommercielle anvendelser.

Samtidig udnyttes potentialerne i et begyndende knudepunkt som Medicon Valley kun i meget ringe udstrækning. Debatten om grundforskningens finansiering domineres helt af nationale perspektiver, i stedet for at man undersøger mulighederne for koordinering og arbejdsdeling på tværs af grænsen med henblik på at få mere og bedre forskning for de samme penge.

Manglende vilje? Nej, grundlæggende handler det om manglende viden. Forskerverdenen har kun ringe kendskab til de resultater der skabes på den anden side af Sundet og hvilke forskere der er tunge, bortset fra dem på internationalt plan. Og det står ikke bedre til inden for forskningsintensive virksomheder, snarere tværtimod. Kun ganske få selskaber har internationale indslag i deres bestyrelse, ikke engang fra den anden side af Øresund.

Regionen er stadig i allerhøjeste grad delt trods mange års arbejde i Øresundsuniversitetet, Medicon Valley Academy og andre organisationer. Det viser sig ikke mindst når MVA afholder konferencer - den geografiske placering afgør fuldstændig sammensætningen af deltagerne. Kun en meget lille gruppe orker at køre over broen. (MVA-årsmødet i denne uge var en af de få undtagelser.)

Som et beskedent bidrag til forskningsudvekslingen begynder MVA i disse dage at opbygge en forskningsportal for at skabe overblik over de forskningsdatabaser der findes i regionen. Lunds universitet har sin, Danmarks Tekniske Universitet ligeså, og det samme har stort set hvert eneste institut på Københavns Universitet. Reel effekt får portalen først den dag hvor det er muligt at søge i alle databaserne med en fælles søgemotor, men til det kræves der penge.

En ekstra bevilling til en sådan integrationssatsning ville være et passende udgangspunkt for de to forskningsministre Helge Sander og Thomas Östros, som derefter straks bør gå videre med en udredning for at udvikle en fælles forskningsstrategi for Øresundsområdet. Der er ingen grund til at spilde de knappe bevillinger på dubletforskning, bare fordi det handler om to forskellige lande. Når det drejer sig om spidskompetencer, bliver det endnu vigtigere at samle ressourcerne for virkelig at kunne opbygge internationale kompetencecentre i Øresundsregionen.

En øget udveksling inden for grundforskningen vil desuden føre til bedre viden om forskellige universitetsinstitutioners styrkeområder, og på længere sigt også øge udvekslingen mellem forskningsbaserede virksomheder inden for eksempelvis biotek og IT.

På vejen vil de herrer Sander og Östros støde på praktiske problemer som skal løses for at der ikke skal komme en kæp i hjulet. Blandt andet drejer det sig om landenes forskellige regler omkring ejendomsretten til forskningsresultater fra universitetsfinansieret forskning, noget som dansk-svenske forskningsgrupper eller tvinges til at håndtere i fremtiden.