Global distributør skal sætte skub i MIP Technologies’ salg

Biotekfirmaet MIP Technologies fra Lund indgår en eksklusiv distributionsaftale med amerikanske Supelco - en division i den Nasdaq-noterede life science-koncern Sigma-Aldrich, som er repræsenteret i 35 lande.

Supelco bliver nu MIP Technologies' væsentligste salgskanal på verdensplan.

-- De har flere muskler til at markedsføre vores produkter og kan nå kunderne mere koordineret, end vi har kunnet tidligere. De er en af de største distributører i verden på området, og vi tror det vil sætte gevaldig skub i salget, siger grundlægger Christine Widstrand.

MIP Technologies har udviklet en teknik til oprensning af stoffer, for eksempel for at isolere ekstremt små mængder af noget. Metoden kan anvendes til at finde forbudte stoffer i fødevarer eller på miljøområdet, og den går i korthed ud på at ønskede molekyler sætter sig fast i et til formålet støbt aftryk i polymerplast, når stoffet passerer gennem plasten.

Aftalen med Supelco gælder analytiske og præparative aktiviteter, hvilket vil sige ting der foregår i et laboratoriemiljø. MIP fortsætter på egen hånd med det kundetilpassede salg til brug i større produktionsprocesser.

MIP Technologies omsatte for godt fire millioner svenske kroner i 2005 og havde et underskud på syv millioner. Selskabet har atten ansatte og ejes for hovedpartens vedkommende af Catella Healthcare, Malmöhus Invest og TeknoSeed.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: