Glo placerer diodefabrik i Lyngby…

Valget faldt på Lyngby, når nanoteknikfirmaet Glo i Lund etablerer deres pilotanlæg til fremstilling af lysdioder. Allerede om to uger skal produktionen startes op på den nye fabrik ved nanocentret DTU Danchip.

-- Det er et anlæg, hvor vi skal forberede vores første produkt til produktion i fuld skala, men fabrikken vil også blive anvendt i fremtiden, når vi skal udvikle nye produkter, siger Bo Pedersen, adm. dir. for Glo.

At det blev Lyngby, begrunder Bo Pedersen med, at der allerede findes et renrum, det vil sige et i princippet helt støvfrit miljø, som opfyldte behovene, samtidig med at produktionen havner tæt på Glos hovedsæde i Lund.

Netop Lund har tidligere været kandidat til pilotfabrikken, men ifølge Bo Pedersen er presset allerede for stort på det renrum, som findes ved universitetet. Han siger endvidere, at det næppe er sandsynligt, at den endelige produktionsenhed placeres i Danmark.

Rekruttering af personale til pilotanlægget vil dels ske via nyansættelser, dels ved at en del af de ansatte fra Lund flyttes til Lyngby.

Han oplyser, at Glo nu fokuserer på markedet, hvor lysdioder anvendes til belysning, eftersom det er der virksomhedens teknik, med lave produktionsomkostninger ved store volumener, kommer til sin ret. Først i 2011 regner Bo Pedersen med, at et første produkt kan være på markedet.

Selskabet blev grundlagt i 2005 af forskere ved Lunds universitet, blandt dem professor Lars Samuelson.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: