Gazellevirksomheden Enalyzer har fået første sydsvenske kunder

Den seks år gamle københavnske gazelle-virksomhed, Enalyzer A/S, har efter en slagssatsning siden nytår fået de første fire, store svenske kunder i Sydsverige, og firmaet ser nu positivt på mulighederne for at erobre yderligere markeder over Sundet.

-- Vi har allerede haft de første omkring 50 kundemøder, og har aftalt yderligere godt 50 møder i den nærmeste fremtid i Sydsverige. Interessen er stor, så vi vil fortsat gøre en seriøs salgsindsats fremover i Sydsverige, fortæller den ene af stifterne bag Enalyzer, salgsdirektør og partner Ole Ødegaard.

Han ser ud til at have ramt rigtigt med firmaets måling af kundetilfredshed: I 2005 blev Enalyzer nummer to ved dagbladet Børsens kåring af gazellevirksomheder i Danmark - og nummer ét i København - fordi virksomheden frem til og med 2004 var vokset 1674 % på fire år. Og væksten fortsætter. I dag har firmaet 50 ansatte, og de seneste tre år har resultatet været positivt. Næste regnskab offentliggøres i juli.

Udvidelsen af forretningen over Øresund lå lige for.

-- Det er nemt at køre over broen herfra, og al booking af aftaler kan vi klare fra kontoret i København. Vi har ikke aktuelle planer om et kontor i Sydsverige, men det kan komme. Danske og svenske virksomheder er jo ret ens, mener Ole Ødegaard.

Enalyzers måling af kunde- eller medarbejdertilfredshed kan enten ske som en direkte ordre - eller virksomhederne kan selv købe Enalyzers software og klare målingerne selv ved at integrere målemetoderne i forretningssystemerne. De softwareløsninger findes nu også på svensk som led i satsningen over Øresund.

Enalyzers referenceliste har i dag en række af Danmarks største virksomheder.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: