Fyringsanlægsfirma vil brænde flere penge af

ComPower i forskerparken Ideon i Lund har startet en kapitalrejsningsrunde. Selskabsledelsen håber at få tilført 25 millioner SEK inden nytår. Pengene skal anvendes til at opstarte serieproduktion af ComPowers elgenererende fyringsanlæg i løbet af 2009.

ComPower har set positive effekter af, at selskabet havnede på en liste over interessante cleantech-firmaer, som USA's ambassadør i Sverige Michael Wood tidligere i år udarbejdede til amerikanske ventureinvestorer.

Selskabets produkt er et fyringsanlæg, som også kan producere el. Anlægget kan i øjeblikket drives med gas eller flydende brændsel i form af olie eller biodiesel. Der er planer om en udvikling, der giver mulighed for også at fyre med fast brændsel, f.eks. træpiller.

Anlæggets hemmelighed er den patentanmeldte generator, der minder om turboladeren i en bil. Forbrændingen foregår i et almindeligt brændkammer. Derefter passerer brændgasserne gennem en varmeveksler, før de når frem til varmtvandskedlen. En stor del af varmeenergien overføres som komprimeret luft til en turbine, der producerer strøm.

ComPower gennemfører sin første markedskampagne rettet mod skov- og landbrug, som har adgang til den biomasse, der kan fremstilles biogas af. I Sverige er brændsel stadig for dyrt i forhold til el, og derfor er ComPowers fyringsanlæg ikke rentabelt, hvis man er nødt til at indkøbe brændslet.

Storbritannien er derimod et interessant marked, eftersom anlægget er mere rentabelt for kunderne her, samtidig med at der findes gasledninger til de fleste huse. ComPowers fyringsanlæg er tilpas stort til et lille flerfamiliehus på omkring fire husholdninger. Selskabet satser på at udvikle både større og mindre anlæg.

Grundlæggerne Anders Malmquist, Lars Malmrup og Johny Nordgren ejer majoriteten i ComPower. De øvrige ejere er TeknoSeed II, med blandt andet Ideonfonden som investor, samt norske Energy Future Invest og Innovationsbron.

Af Malin Nävelsö

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: