Fremtidens virksomheder giver kvindelige ledere en større platform

Kort sagt: Magtstrukturernes forandring i erhvervslivet fremskyndes, hvis intelligente fremtidsvirksomheder får rigtigt gode forudsætninger. I Ideon i Lund er cirka 10 procent af de administrerende direktører kvinder, en meget højere andel end i de tunge, traditionelle svenske og danske virksomheder.

Af Jan Wifstrand

Da Ideon Centers adm. dir. Gertrud Bohlin Ottosson for et stykke tid siden samlede alle de kvindelige direktører i Lunds teknik- og forskerpark til frokost, passede den første plan for antallet af kuverter ikke. Hun blev selv overrasket, 17 navne på listen var flere end hun selv havde noteret.

Ja, i denne sammenhæng er 17 mange (18 inkl. Gertrud Bohlin Ottosson selv), næsten uanset hvordan man vrider og vender det. Ideon rummer i dag cirka 170 virksomheder, altså har cirka 10 procent af dem en kvinde i spidsen. Sammenligner man med det svenske eller danske erhvervsliv generelt, er forskellen markant. Der er der snarere tale om et par procent.

Det virker altså som om forsknings- og videnintensive virksomheder i vækstfasen meget lettere giver dygtige kvinder adgang til topposterne. Eller - en positiv tanke - at bestyrelserne i disse virksomheder er mere optaget af at lede efter kompetence, og ikke altid efter den største kæft.

Hvorfor er det i så fald godt? Af rent principielle ligestillingsårsager?

Både den danske og svenske debat om manglen på kvindelige ledere på topniveau er præget af ganske firkantede, matematiske argumenter. ”Kvoteringskommissærer” som hele tiden blander sig i debatten og slås for at bryde mændenes dominans har svært ved at tydeliggøre de enkle, mere forretningsmæssige årsager til, at der kræves en anden magtstruktur også kønsmæssigt.

Med flere kvinder på de tungeste topposter følger, efter Rapidus’ opfattelse:

- en øget sandsynlighed for at langsigtet planlægning ikke bare er mundsvejr, men noget mere konkret

- at udgifter af stor symbolsk betydning, det vil sige virksomhedsledelsens frynsegoder, falder. Læs: Færre firmabiler af typen dyreste Lexus og færre svulstige aftaler drevet af holdningen ”jeg er nødt til at få mere i løn og en bedre optionsaftale end han, ellers er han en bedre mand end jeg”.

- at virksomhedsdriften præges mere af sund fornuft, som en logisk effekt af at virksomhedens magtstruktur ligner det øvrige samfund lidt mere.

At støtte og hjælpe virksomhedsejere med kapital og viden er et vigtigt ansvar, ofte også vanskeligt. En akilleshæl er, at mange personer med penge og magt mangler viden om, hvilken type støtte i og for sig beslutningsdygtige og driftige kvinder har brug for. Kapitalejerne skal bruge mere tid på disse spørgsmål for at nå de konkrete fordele, som en mere ligelig kønsfordeling på magtens tinde giver.

Læs hele listen over Ideonvirksomhedernes 18 kvindelige adm. dir. ...

http://www.rapidus.dk/arkiv/artikel.cfm?artikelnr=1001

PS. Den der vil skyde konklusionerne i denne tekst i sænk kan selvfølgelig nemt påpege, at en række af de 18 kvinder, som analysen er baseret på, er direktører i meget små, i visse tilfælde enkeltmandsvirksomheder, hvilket altså ikke understøtter teorien.

So what? I gruppen findes også ledere for betydeligt større enheder som Probi, CellaVision og BioInvent Production, for eksempel.

Og nu vi taler om enkeltmandsvirksomheder: den suverænt mest brugbare hjemmeside indehaves af et sådant - stor ros til Helen Sheppard, oversættelsesbureauet Word for Word i Ideon, som på nettet viser os alle de mest almindelige fejl af typen ”swenglish”. Forbilledligt!

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: