Forsvaret i USA fortsætter afprøvning af IT-sikkerhed fra Lund
Biometrivirksomheden Precise Biometrics i Lund har i al stilhed fortsat leveringen af pilotinstallationer til det amerikanske forsvar, som vurderer selskabets IT-sikkerhedsløsninger baseret på indlogning med fingeraftryk.
-- Det er en håndfuld mindre pilotprojekter på forskellige steder, bekræfter Precise Biometrics adm. dir. Christer Bergman over for Rapidus.
Han oplyser, at det drejer sig om 10-20 fingeraftrykslæsere ad gangen, blandt andet i flyvevåbnet.
Da Precise Biometrics sidste efterår bekræftede, at man have fået en pilotordre fra forsvarskommandoen Pentagon, steg kursen med over 60 procent. Denne pilotordre var dog større end de her omtalte.