Forskerskole for lægemiddelvidenskab starter
De første kandidater rekrutteres nu til den første forskerskole i lægemiddelvidenskab i Sverige. Frem til år 2008 skal 25 kandidater uddannes. Skolens centrum bliver det matematisk-naturvidenskabelige fakultet på Lunds universitet.
Forskerskolen i lægemiddelvidenskab er tværvidenskabelig. Kandidaterne skal have en bred uddannelse som giver dem kendskab til forskellige aspekter omkring lægemidlers fremstilling og funktion. Hovedvægten ligger på molekylært og cellulært niveau. Øget kendskab til hvordan lægemidler fungerer i organismen er en vigtig målsætning i uddannelsen.
Beregninger foretaget af den svenske lægemiddelindustri viser at den inden for en overskuelig fremtid har behov for mindst 200 højtuddannede specialister for at kunne blive i landet og stadig klare sig i konkurrencen med udenlandske firmaer.
Satsningen på forskerskolen i lægemiddelvidenskab er et regeringsinitiativ. Der bevilges 90 millioner svenske kroner til og med år 2007.