Flere udenlandske virksomheder til København i år

Antallet af udenlandske virksomhedsetableringer i Københavnsområdet forventes i år at havne på omkring 25, sammenlignet med sidste års 18. Hidtil i år har allerede 16 udenlandske virksomheder besluttet sig for etableringer i København, men mest slående er det at antallet af nye jobs allerede overstiger tallet for hele sidste år.

I 2002 blev der skabt 195 nye jobs i forbindelse med udenlandske virksomhedsetableringer. Allerede efter sommeren har årets tal passeret 200 og nærmer sig nu 300. Det endelige tal for 2003 bliver formentlig 300-350 nye jobs, tror O. Rolf Larssen, adm. dir. for markedsføringsorganet Copenhagen Capacity. Dermed er man tilbage på de niveauer som gjaldt fra 1998-2000, før konjunkturnedgangen.

Statistikken gælder kun virksomheder hvor Copenhagen Capacity har medvirket til etableringerne. Det samlede antal udenlandske virksomhedsetableringer i Storkøbenhavn er derfor højere.

Størst gennemslagskraft har mobiloperatøren 3 haft, i kraft af deres beslutning om at placere et 200 mand stort call-center i Ørestaden. Det amerikanske rekrutteringsfirma Kelly Scientific Resources er et andet eksempel, som på længere sigt kan få stor betydning (se særskilt artikel). I statistikken indgår endvidere nogle udenlandske, industrielle investeringer i danske forskningsprojekter eller udviklingsvirksomheder der har ført til nye jobs.

Af de 16 virksomheder som hidtil i år har besluttet at åbne kontor i Københavnsområdet, henhører halvdelen til biotek/life science, en kraftig stigning sammenlignet med sidste år hvor andelen var knap 20 procent. Disse etableringer starter ofte som små forskningsafdelinger, men kan hurtigt vokse hvis projekterne bliver en succes.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: