Flere danske selskaber på vej til Hong Kong i nyt samarbejde

Et unikt samarbejde mellem Øresund Science Region og Hong Kong Science and Technology Parks indebærer muligheder for, at Øresundsregionens udviklingsfirmaer kan arbejde i Hong Kongs forskerparker. Flere danske selskaber er på vej, men først ude af starthullerne er børsnoterede Doro i Lund.

Doro, som blandt andet sælger trådløse telefoner og telefontilbehør, flytter sit lokalkontor til forskerparken, hvor personale inden for produktudvikling, logistik og kvalitet skal sidde.

I alt er der over 200 virksomheder i Hong Kong Science Park, som beskæftiger sig med IT, telekom, biotek, elektronik og præcisionsteknologier såsom nanoteknik. Björn Segerblom, forskerparkens nordiske repræsentant, fortæller, at flere danske selskaber er på vej ind, men vil ikke oplyse hvilke.

I samarbejdsaftalen med Øresund Science Region indgår endvidere tre industriparker med bredere fokus. Forhåbningen er, at kinesiske virksomheder også vil etablere sig i Danmark og Sverige, og nu til november rejser en kuvøseekspert fra området til Øresund for at studere forskerparker, virksomhedskuvøser og universiteter.

-- Aftalen er den første af sin art, og den vil gøre tingene lettere i begge retninger for virksomheder, der er interesseret i at lære henholdsvis Kina og Øresund at kende, siger Björn Segerblom.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: