FlatFrog indgår produktionsaftale og leder efter industriel investor

Det bliver den koreanske monitorproducent Kortek, der skal markedsføre Lundfirmaet FlatFrogs multi-touch-teknik. Virksomheden har indgået en aftale om fremstilling af 40 tommer multi-touch-skærme til industrielle applikationer. FlatFrog blev grundlagt af iværksætteren Christer Fåhraeus sammen med det danske ventureselskab Sunstone Capital FlatFrog via et opkøb af det nedlagte Københavnerfirma Taktios teknik.

-- Kortek besidder en bred knowhow inden for monitorer. De kan foretage de kundetilpasninger af vores teknik, som vi har brug for for at nå frem til et færdigt produkt, siger FlatFrogs adm. dir. Jonas Hedre.

De nye skærme skal være på markedet i andet kvartal 2010. I mellemtiden leder FlatFrog efter en strategisk partner.

-- I ventureselskabet Sunstone Capital har vi en stabil ejer, som løbende indskyder den kapital, vi har brug for. Men vi er interesseret i at finde yderligere en investor, gerne en af de større spillere inden for touchscreen-industrien for på den måde hurtigere at nå ud til et større marked, siger FlatFrogs bestyrelsesformand Christer Fåhraeus.

FlatFrog har udviklet en optisk multi-touch-teknik, som kan blive omkostningseffektiv frem for alt på skærme fra fem tommer og op. De store skærme, som nu først bliver sat i produktion, skal anvendes af virksomheder inden for blandt andet spil-, restaurations- og eventbranchen. Selskabet har påbegyndt arbejdet med at lede efter forskellige distributionspartnere, som skal stå klar, når produktionen tager fart næste år, og seks aftaler er allerede indgået.

-- At finde en ekstern producent er helt på linje med planen for vores firma, og vi afgiver ikke nogle dele af vores egen teknik, siger Jonas Hedre.

I løbet af året er ti personer kommet til firmaet, som nu har 28 ansatte. Jonas Hedre tiltrådte som adm. dir. i februar og har tidligere været chef for Sony Ericssons multimedia-afdeling. Kortek, som fremstiller avancerede skærme til industrielle applikationer, omsatte sidste år for 111 millioner dollars og havde et overskud på 3,3 millioner dollars.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: