Firmaer villige til at investere i nano-platform i Øresundsregionen

Allerede omkring årsskiftet ventes en ny medlemsorganisation i Øresundsområdet indenfor nanoteknologi, oplyser kontaktperson for Region Skåne, Mattias Dinnetz, som også er projektleder på Lunds Universitet. Mange virksomheder bakker nu op om ideen med en nano-organisation.

Etableringen er mulig efter en bevilling på over 5 millioner svenske kroner. De kom i februar som EU Interregmidler på 2.545.100 svenske kroner - og tilsvarende penge fra Region Skåne og Hovedstadens Udviklingsråd i en projektperiode frem til 2007. Derpå er de seneste måneder brugt til at interviewe forskere, organisationer og virksomheder på begge sider af sundet for at løje stemningen for en organisation. Det er sket eksempelvis hos Tetra Pak, Höganäs, Ifö, Sony Ericsson, Camurus, Chempaq, Danfoss, Novo Nordisk, Haldor Topsøe, NKT og Copenhagen Capacity.

-- Interessen er meget stor for en nano-øresundsorganisation. Erhvervslivet har stor interesse i at medvirke, og der er stor politisk opbakning. Og vi kan allerede sige, at vi også kører efter projektperiodens udløb i 2007, siger Mattias Dinnetz, som var en af bagmændene bag EU-ansøgningen til ”Projekt Nano Øresund”.

Projektet skal også bidrage til, at Øresundsregionen bliver en af de mest slagkraftige nano-regioner i EU, så man kan tiltrække kapital og kompetencer. Også potentialet for nanoteknologi i regionen skal klarlægges. Samarbejdspartnerne er Region Skåne, Hovedstadens Udviklingsråd, Instituttet for Mikro- og Nanoteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og Øresundsuniversitetet - især via Lunds- og Københavns Universitet (KU). KU indviede et Nano-Science Center 15. september 2004, og centret var blandt de første, der brugte atomare kraftmikroskoper. Det er der brug for fordi nanoteknologi handler om at manipulere ekstremt små objekter, som kan bruges i nye materialer og processer.

Når Projekt Nano Øresund bliver til en medlemsorganisation - formentlig under navnet Nano Øresund - bliver det den syvende Øresundsplatform efter Medicon Valley Academy, Øresund IT Academy, Øresund Food Network, Øresund Environment Academy, Øresund Design og Øresund Logistics.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: