Firma i Eslöv vil have tilført 30 millioner i nyemission

Emballagefirmaet OneCafé med lokaler i Eslöv nord for Lund satser på at få tilført 30 millioner SEK i ny kapital. Nyemissionen startes op i disse dage og skal være afsluttet ved udgangen af maj.

-- Størstedelen af kapitalen skal gå til fortsat markedsføring med henblik på ekspansion til nye markeder. Derudover vil vi fortsætte udviklingen af vores nye produkt Café2Fly, siger OneCafés adm. dir. Toni Belokozovski.

OneCafé har allerede en færdig emballeringsløsning til engangsportioner af kaffe og sælger licenser af metoden til risterier, som kan fylde engangsposerne med deres kaffeblanding.. Hidtil har virksomheden solgt en licens i fuld skala med tilhørende maskine til en værdi af mindst fem millioner SEK til Kaffehuset Friele i Norge.

Med selskabets nye produkt Café2Fly brygges frisk kaffe direkte i et engangskrus via et indbygget filter i krusets låg. Virksomheden har patent på metoden, og målsætningen er at trænge ind på det voksende takeaway-marked.

Så sent som sidste år fik virksomheden tilført 12 millioner SEK, og Toni Belokozovski håber, at den nye emission vil sikre finansieringen i lang tid fremover.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: