Fire nye selskaber til Ideons kuvøse

Mindre end to måneder efter indvielsen af Ideons nye kuvøse ”Ideon Innovation” flytter yderligere fire selskaber ind i lokalerne. Interessen har været stor siden starten, og derfor vælger Ideon at udvide antallet af kuvøsefirmaer til i alt 14.

-- Det kan blive aktuelt at udvide antallet af virksomheder yderligere. Vi kigger på en række selskaber lige nu, siger projektlederen Mikael Kipowsky.

De fire nye selskaber er ComPower, Novosense, Sienzo og TerraNet. Selskaberne beskæftiger sig med helt forskellige områder, hvilket Mikael Kipowsky opfatter som noget positivt.

-- Vi er en bred kuvøse med ideer fra Lunds universitet som grundlag. Hvis vi kun fokuserede på nogle få områder, ville vi gå glip af mange gode projekter. For os er det vigtigste, at virksomheden har en innovativ idé, markedspotentiale og er videnintensiv, siger han.

* TerraNet udvikler en mobil løsning til udviklingslande uden teleinfrastruktur. Teknikken er patentanmeldt og er baseret på, at en mobiltelefon både er en modtager og en sender. Mobilnetværket opbygges altså i takt med at antallet af brugere vokser, efter peer-to-peer princippet, og kan også anvendes på virksomheds- eller campusområdet.

* Sienzo har udviklet en teknik, som gør det let at udskrive noder, akkorder

og basgange for en sang. Softwaren er baseret på avanceret signalbehandling og finder hurtigt frem til musikkens strukturelle opbygning.

* Novosense er en knopskydning fra forskningsinstituttet Acreo. Selskabet har udviklet et trådløst EKG-plaster, som ved hjælp af radioteknik sender måleresultaterne til en computer.

* Nystartede ComPower udvikler et aggregat, som genererer både varme og el. Kernen i aggregatet er en hurtigtgående generator, der kan drives af forskellige brændselstyper. Biobrændsel og olie er blot nogle eksempler.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: