Finanskrisen øger tempoet hos startup-investoren Novo Seeds

Novo Seeds, den danske Novo-koncerns afdeling for startup-finansiering, har udvidet personalestyrken for at kunne imødekomme tilstrømningen af kapitalbehov. Siden nytår har virksomheden fået omkring 35 projekter til vurdering, og man har nu ansat Bobby Soni, der tidligere har arbejdet med licensering og outsourcing hos Leo Pharma i Ballerup.

-- Finanskrisen bevirker, at mange investorer i det tidlige segment har det vanskeligt. Men vi er stadig aktive, og derfor ser vi et større indløb af projekter, end da vi startede, siger investeringschef Stephan Christgau.

Hidtil har virksomheden fire danske småfirmaer i porteføljen og har givet såkaldt pre-seed-støtte til to projekter, alle på medicinalområdet. Da Novo Seeds blev startet i efteråret 2007, var planen at operere i hele Skandinavien, og ifølge Stephan Christgau begynder man nu at se en vis balance mellem ansøgerne. De projekter, som nu vurderes, er fra Sverige, Danmark, Norge og Finland. Målet er yderligere en investering før sommer og et par stykker i løbet af efteråret.

Novo Seeds har såvel Novo A/S som Novo Nordisk Foundation i ryggen, og selskabets egen økonomi er hidtil ikke blevet påvirket af finanskrisen. Udfordringerne kommer, når porteføljeselskaberne har brug for flere penge, og Novo Seeds vil gå sammen med andre investorer, som i mange tilfælde har problemer.

-- Vi kommer til at arbejde hårdt for at skaffe den nødvendige kapital til vore selskaber de nærmeste år. Samtidig føles det vigtigt at formidle et signal om, at situationen ikke er håbløs, siger Stephan Christgau.

De øvrige ansatte i Novo Seeds er managing partner Søren Carlsen, investeringschef Henrijette Richter og projektassistent Lone Penbye. I porteføljen er Cytoguide, EpiTherapeutics, MycoTeQ og Inagen.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: