Fem hurtige til Jimmy Nordbeck hos mobilreklamefirmaet Golden Gekko…

... som hjemtog tre priser på Mobile Marketing Awards i San Diego, blandt andet for en varemærkekampagne for Absolut Vodka, der indebærer, at brugeren får tusind drinksopskrifter i sin mobiltelefon.

Hvordan fungerer det?

-- Kampagnen er lavet sammen med reklamebureauet Great Works i Stockholm. Vi står bag softwaren, som installeres i telefonen. Du kan tjekke, hvad der er i barskabet derhjemme, og baseret på de ingredienser, du angiver, genereres der en liste over drinks, du kan blande.

Hvor mange har downloadet applikationen?

-- Den er primært kommunikeret via medlemsportalen Absolut Access. Jeg kan ikke sige, præcis hvor mange der har hentet den, men det er over 50.000 personer.

Blandt Golden Gekkos grundlæggere er der en række skåninger, Jimmy Nordbeck er selv fra Helsingborg. Hvor stort er selskabet i dag?

-- Vi startede i 2005 og har nu hovedkontor i Barcelona. Vi er 25 mand, hvoraf de to pendler fra Sverige. Vi har et kontor i Helsingborg, men overvejer at flytte det til Stockholm. Vi omsætter for knap en million svenske kroner per mand og har principielt haft positivt cashflow hele tiden. I september i fjor fik vi tilført venturekapital for at kunne vokse.

Hvem stod bag venturekapitalen?

-- Active Capital Partners i Barcelona, som igen har en fond bag sig, hvor otte af de tyve rigeste familier i Spanien har investeret.

Hvor vigtig bliver markedsføring i mobilen fremover?

-- Når mobilproducenterne har fundet en bedre brugergrænseflade, som iPhone, og operatørerne har indført flat rate for datatrafik, så er jeg sikker på, at mobil markedsføring bliver en ligeså naturlig kommunikationskanal for varemærker som tv og nettet er i dag. Desuden er mobilen den eneste kanal, du altid har på dig. Nu gælder det for de dygtige bureauer om at holde øjnene åbne for mobil markedsføring. Selv om det store gennembrud først kommer om et års tid, så er det nu man skal lære, hvordan man kommunikerer via mobiltelefoner.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: