Fem hurtige til Carsten Kølbek hos Rainmaking…

... som driver iværksætterprojektet Startupbootcamp, hvor iværksættere får 25.000 kroner hver til at starte en ny virksomhed på tre måneder.

Hvad er pointen med Startupbootcamp?

-- Det skal styrke teams af iværksættere med gode ideer. Målgruppen er selvstændige i Nordeuropa, vi håber på 250 ansøgende teams. Af dem går vi videre med ti, som gennemgår et tre måneder langt kursus i Danmark i løbet af sommeren. Målet er, at de skal gå fra idé til prototype eller produkt, som til sidst skal præsenteres for en stor gruppe investorer.

Hvem er Rainmaking?

-- Rainmaking blev grundlagt i 2006 af Martin Bjergegaard, Morten Abildgaard Kristensen, Morten Bjerregaard Nielsen og mig. Siden da har vi blandt andet solgt to optikrelaterede firmaer, GodtSyn og CityLasik, til øjenbehandlingsfirmaet Memira, hvor Investor Growth Capital er en stor ejer. I starten af året åbnede vi en afdeling i London, og vi regner med at åbne kontor i New York inden to år.

Hvorfor startede I Startupbootcamp?

-- Stadig flere selvstændige erhvervsdrivende ville lave noget med os, og vi har med Startupbootcamp fundet en god måde at håndtere det på. Vi vil også være attraktive for skarpe nye iværksættere og forhåbentlig bidrage til at skabe det næste Skype. Sidst men ikke mindst føler vi, at vi har lært meget om iværksætteri gennem de seneste år, og vi vil gerne give noget tilbage.

Hvem hjælper til?

-- Til vores netværk har vi nyttet godt 50 mentorer, som giver gode råd og åbner døren til deres eget netværk.

Hvilke forbilleder har I haft for Startupbootcamp?

-- Vi er inspireret af Tech Stars, Seedcamp og Y Combinator. Vi har ikke fundet nogle lignende initiativer med base her oppe i nord. Der er ganske vist masser af råd, væksthuse og investorer, men vi har ikke set, at der findes andre, som tilbyder en så praktisk orienteret hjælp med de første og kritiske trin.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: