Fåhraeus kaprer direktør til Agellis fra Precise Biometrics

Precise Biometrics grundlægger og vicedirektør Mårten Öbrink bliver ny adm. dir. for et andet af serieiværksætteren Christer Fåhraeus' selskaber, Agellis Group i Lund. Öbrink tiltræder som udviklingschef i dag og udnævnes til adm. dir. i forbindelse med generalforsamlingen i maj. På generalforsamlingen vil Christer Fåhraeus, som i dag er adm. dir. for Agellis, blive valgt til bestyrelsesformand.

-- Jeg startede Agellis i 2002 og har været adm. dir. siden 2004. Jeg har kunnet bruge omkring 60 procent af min tid, men det er for lidt til et nystartet selskab, i den fase som det nu er nået til. Der sker en masse ting, både teknisk og markedsmæssigt, og så er der brug for en adm. dir., som kan give 150 procent, siger Christer Fåhraeus til Rapidus.

Han vil fortsat arbejde på cirka halv tid for Agellis i rollen som bestyrelsesformand.

Mårten Öbrink, som grundlagde Precise Biometrics sammen med Christer Fåhraeus i 1997, bestemte sig i sommer for at forlade selskabet, nu hvor det er kommet ind i en tilstrækkelig stabil fase af sin udvikling.

-- Det er sjovt med et selskab i den tidlige fase igen, hvor jeg kan bringe orden i det kaos, som hersker i tekniktunge selskaber præget af meget iværksætteri. Agellis har kundeinstallationer og en stor interesse fra markedet. Udfordringen er at kvalitetssikre produktionen, så vi kan levere større mængder. På cirka 18 måneders sigt skal selskabet noteres, siger Mårten Öbrink.

Normalt ville Fåhraeus ikke have rekrutteret en person fra et andet af sine selskaber, men da det stod klart, at Mårten Öbrink var på vej til at forlade Precise Biometrics til fordel for et andet job, åbnede der sig en mulighed.

-- Jeg har en forkærlighed for individer med ægte teknisk kapacitet, men de skal også forstå sig på markedet og kunderne samt, med tanke på kommende børsplaner, kunne håndtere presse og investorer. Mårten er allerede færdiguddannet i alle de roller fra Precise, siger Christer Fåhraeus.

Agellis udvikler og sælger avancerede målesystemer, som ved hjælp af en speciel radarteknik kan måle overflader i flere niveauer samtidigt. Kunderne findes primært inden for minedrift og metalindustri. Selskabet omsatte for 2,3 millioner svenske kroner i 2005, sammenholdt med 1,7 millioner året før, og havde et underskud på godt ni millioner. Målet er at opnå lønsomhed i løbet af 2007.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: