Fagforbund forsøger at stoppe SVT-flytning i sidste øjeblik

Utilfredsheden ulmer blandt medarbejderne på Sveriges Television i Malmö forud for den kommende flytning til Västra hamnen. Fagforbundene har for nylig sendt et brev til topledelsen i Stockholm med krav om bedre gennemarbejdede flyttealternativer. Hidtil har protesterne dog ikke hjulpet, og i disse dage forventes lejekontrakten på det nye hus underskrevet.

-- Vi mener, at de nye lokaler er unødigt dyre for et så lille areal. SIF er ikke imod en flytning, men vi er imod en flytning, der gennemføres på denne måde. Alternativerne skal undersøges bedre, siger Åsa Häggblom, medarbejder hos SVT og repræsentant for fagforbundet SIF.

Den lokale SVT-ledelse fastholder fordelene ved en flytning til Västra hamnen og henviser til andre vellykkede eksempler, som SVT i Malmö kan drage nytte af. BBC i MediaCity:UK uden for Manchester har placeret tv-aktiviteterne centralt blandt andre medievirksomheder. Med en ændret konkurrencesituation og et nyt mediamarked kræves der forandringer for at bevare public service som en aktør med indflydelse, mener Carina Brorman, enhedschef hos SVT Syd.

-- Vi ønsker kort afstand til forskning og udvikling, at blive mere offentlige og centralt placeret. Vi er også nødt til at reducere vores lokaleareal fra de nuværende 12.000 kvadratmeter til knap det halve, siger Carina Brorman.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: