Ericssonselskaber bag ny forskning i mobiltjenester

Ericsson, TAT og Sony Ericsson er blandt de selskaber, som planlægger et nyt forskningscenter omkring mobiltelefoni i Sydsverige. Centret vil blive det tredje i kæmpeprojektet Mobile Heights.

For godt et år siden rapporterede Rapidus om planerne for to industrielle forskningscentre inden for mobiltelefoni i Lund. Det handlede om et inden for siliciumdesign og et inden for applikationsdesign. Projektet går under navnet Mobile Heights og er nu i fuld gang. De første ph.d.-studerende er ansat, og i alt arbejder der over tyve personer i projektet. Blandt financiererne er Ericsson, Sony Ericsson, Vinnova og Region Skåne.

Nu kan Rapidus afsløre, at der planlægges et tredje forskningscenter. Det skal beskæftige sig med mobilernes indhold, brugervenlighed og tjenester samt forretningsmodeller herfor. Ligesom de to andre er det meningen, at centret skal finansieres af såvel erhvervsliv som myndigheder.

-- Vi ønsker en komplet forskningsportefølje med alt fra hardware til applikationer og tjenester. Kompetence til hele værdikæden findes her i regionen, og den vil vi knytte sammen, siger Lars Tilly, forskningschef hos Ericsson Mobile Platforms i Lund.

Forskningsenhederne for applikations- og siliciumdesign har et budget på henholdsvis godt ti og sytten millioner svensker kroner om året. Det tredje center skal ligge på omtrent samme niveau og placeres på Lunds tekniska högskola, Malmö högskola og Blekinge tekniska högskola.

-- Vi arbejder hen imod en deadline i starten af november, hvor vi så træffer beslutning om projektet, siger Helene Vogelmann, koordinator for Mobile Heights.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: