Erhvervsklimaet splitter Lund – bedre overensstemmelse i Malmö

Politikerne i Lund giver erhvervsklimaet en høj karakter. Men de erhvervsdrivende selv oplever kommunens erhvervspolitik som middelmådig. Og manglen på enighed vokser, ifølge en rapport fra Svenskt Näringsliv.

I ti år har interesseorganisationen Svenskt Näringsliv udarbejdet en spørgeundersøgelse omkring erhvervsklimaet ude i kommunerne. Den seneste vil blive præsenteret i maj, og det materiale som Rapidus har fået kendskab til viser, at Lunds politikere er ganske tilfredse med situationen. På en skala fra nul til seks blev gennemsnitskarakteren fra politikernes side for, hvor godt kommunen implementerer love og regler for erhvervslivet 4,88.

På det samme spørgsmål ville selvstændige erhvervsdrivende og virksomhedsledere kun give 3,35 i karakter. Mønstret går igen i problemstillinger omkring licitationer, konkurrence og kommunal service. Forskellene har eksisteret i et stykke tid, men ifølge rapporten er de vokset på flere områder.

Også i Malmö giver de erhvervsdrivende en middelkarakter, når det gælder implementering af love og regler: 3,38. Men her ser politikerne større muligheder for forbedringer og giver kun karakteren 3,94.

-- Der er bedre overensstemmelse i Malmö, hvor kommunen har brugt mange ressourcer på uddannelse af deres medarbejdere og ekstern information, siger Rolf Elmér, tiltrædende chef for Svenskt Näringsliv i Skåne.

Han mener, at Lund har lænet sig tilbage i tiltroen på et stærkt uddannelsesvæsen og en række store virksomheder, og ikke har sørget for gode betingelser for mindre virksomheder, der for eksempel deltager i offentlige licitationer.

-- Lund har været lidt forkælet, men nu er politikerne nødt til at træffe nye beslutninger. Forskellene i opfattelsen af erhvervsklimaet er vokset for Lunds vedkommende, siger Rolf Elmér.

Kristina af Klinteberg, erhvervslivsudvikler i Lunds kommune, genkender billedet af, at politikerne er mere positive omkring erhvervsklimaet end de enkelte erhvervsdrivende. Hun mener, at der burde være bedre overensstemmelse.

-- Vi lever alle i den samme virkelighed. Det gælder om at mødes noget mere og have en dialog om betingelserne, siger hun.

I gennemsnit gav landets kommunalpolitikere karakteren 4,16 for, hvor godt love og regler implementeres, mens de erhvervsdrivende gav 3,32.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: