Enabling vil lade nyt Malmø-kontor vokse fra en til 10 ansatte på seks måneder

Mens mange andre IT-konsulenter skærer ned og holder sig indenfor landets grænser gør Enabling det stik modsatte. 15 ansatte i København udvides fra nu én ekstra på nyt kontor i Malmø til 10 ansatte i Malmø indenfor det næste halve år. Planen er også senere at fortsætte til Stockholm.

-- Vi tror det lykkes fordi vi har erfaring i branchen, og fordi kriseåret 2009, hvor vi startede i september, var godt til at rekruttere dygtige medarbejdere, siger direktør Michael Aoun.

Sammen med en partner har han skudt godt en million kroner i firmaet som startkapital. En tredje investor er på vej, og efter de første fire måneder i 2009 er der ifølge Michael Aoun sorte tal på bundlinjen, om end regnskabsåret er 16 måneder. Blandt kunderne er Radiometer, Oticon, MAN Diesel og Novo Nordisk.

-- Vi kan ikke afvise, at vi skal hente mere kapital, men indtil videre kan den nuværende likviditet bære ekspansionen, siger Michael Aoun.

Enabling har specialiseret sig bl.a. i Microsoft Sharepoint og Dynamics samt .net og har etableret nyt kontor for foden af Turning Torso i Malmø, hvor der er en fleksibel løsning så der er plads til nyansættelser.

Enabling vil i Sverige udnytte synergien mellem IT-organisationerna i de nordiska koncerner, og med det nye kontor bliver adgangen til både det danske og svenske konsulentmarked nemmere. Med etableringen i Malmö og siden i Stockholm forventer Enabling en omsætning på mindst 50 millioner kroner i 2012.

Michael Aoun (tidligere Michael Carl) har boet 16 år i Sverige sammen med danske forældre og er flydende på begge sprog. Han har tidligere arbejde i Sveriges Eksportråd i København, og er tidligere direktør for Glaze A/S og senest var han direktør for Prevas A/S og med i koncernledelsen af Prevas AB, som er noteret på Stockholmbørsen.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: