En region bliver til – men uden om regeringerne

Kort sagt: Det er ubehageligt at genlæse den danske og svenske regeringsrapport ”Øresund - en region bliver til” fra 1999. Den jernvilje rapporten trods alt for mange ord afspejler, er væk. Regeringerne har glemt udgangspunktet. Derfor må rapporten støves af og tilføres ny vitalitet.

Af Keld Broksø

Rapidus talte forleden med geografiprofessor Christian Wichmann Matthiesen, som nævnte, at der lovgivningsmæssigt ud over skatteaftalen intet er sket med Øresundsintegrationen. Mange initiativer, direktiver og tilskud, ja, men ingen ændrede love. ”What else is news?” kunne man spørge.

Men professoren gav engagementet nye flammer: Han opfordrede til at genlæse den danske og svenske regerings rapport ”Øresund - en region bliver til” fra maj 1999. Det har Rapidus gjort. Og det er tankevækkende, ja, ligefrem skræmmende. Derfor denne lynanalyse. Der blev i 1999 identificeret et halvt hundrede barrierer, og regeringerne tog 34 initiativer (men uden lovindgreb!)

”Vores opgave i Øresundsregionen er at komme et skridt videre end Det indre Marked. I Øresundsregionen skal det for eksempel være helt naturligt at bo i ét land og arbejde i et andet. Det skal være muligt for én virksomhed at operere i begge lande som én juridisk enhed. Brotaksterne må ikke være en barriere for integrationen,” stod der i den daværende danske erhvervsminister Pia Gjellerups talepapir, der var skrevet ved offentliggørelsen af rapporten på vegne af begge regeringer. Men mente de det?

1) Brotaksterne først: Hvis man i dag vil rejse i København og forstæder kan man klare sig med ét - til nød to - klip på et blåt togklippekort. Altså højst 22 danske kr. Vil man over Øresund med tog i næsten samme afstand koster det med rabatklippekort 57 kr. Hver vej. Er det ikke en barriere?

I 1999 fastslog regeringerne, at Øresundskonsortiet bestemte brotaksterne. Men regeringernes hensigter - og konsortiets senere beslutninger - skriger til hinanden.

2) Man ville i 1999 videre end Det indre Marked med Øresund. Det er sket i et vist omfang i kraft af driftige erhvervsfolk, som Rapidus med fornøjelse skriver om. Der investeres og rekrutteres mere på tværs, men hvor blev regeringshjælpen af? Tænk på den yderligere gevinst, hvis man i dag kunne drive virksomhed på tværs af Øresund som én juridisk enhed? Vi savner lovindgreb.

3) Regeringerne ville undersøge nødvendige lovændringer, så arbejdsløse kunne få aktivering og jobtræning på tværs af Øresund. Fakta er, at vi hverken har ændret love eller sender folk i aktivering på tværs.

4) Hvad med meritoverførsel og arbejdsmarkedsuddannelser, som også skulle harmoniseres? Nordisk Ministerråds barrierebekæmper, Poul Schlüter, har meritoverførsel på agendaen, men han er ikke i regering. I byggebranchen er der eksempelvis ud over problematisk meritoverførsel et væld af forskellige autorisationer. Det fastslog regeringerne i 1999, men ingen love på området er ændret.

Det går tilsyneladende bedre, så længe tingene kan klares med ufarlige direktiver.

Derfor er alt heller ikke sort. Det er eksempelvis nu muligt via Øresundsuniversitetet at lave uddannelser på tværs. Informationsindsatsen på dette og andre områder er et lyspunkt. Ligesom der i dag er et forbilledligt samarbejde mellem Rigshospitalet i København og Lunds universitetssygehus. Stigende brotrafik, danske bosættelser i Skåne, rekrutteringer på tværs lyser også op. Men det skygger for, at vi kan gøre det bedre med fornyet vilje fra regeringerne.

De to regeringer forpligtede i 1999 sig til at følge barrierer og foreslå løsninger. Her er et afgørende svigt - på linje med svigt i sager inden for arbejdsmarkedet og sociallovgivningen, som også blev nævnt i 1999. - Eksempelvis forskelle i overenskomster og arbejdsløshedsforsikring.

Et eksempel på svigtet i den overordnede barrierekamp er den kuldsejlede ”Handlingsplanen for vækst”, som Rapidus fortalte om i onsdags. Nu splittes handlingsplanen op i enkelte projekter, og der kommer ikke en samlet plan som tænkt af Region Skåne, Sveriges Utrikesdepartement, Hovedstadens Udviklingsråd og Danmarks Erhvervsministerium.

I ventetiden på de enkelte initiativer står det klart, at skatteaftalen er den ene undskyldning for dvalen. Den danske strukturreform er den anden undskyldning.

Oprøret mod handlingslammelsen mangler fordi vi i seks år har hørt på konferencer med pæne ord, der slører udgangspunktet: Nemlig rapporten ”Øresund - en region bliver til” fra 1999.

En senere opfølgning i 2001 ”Øresund år 1 - Rapporter fra en region i bevægelse” bragte ikke mere handling med sig. Rapidus foreslår derfor, at næste Øresundskonference genoptrykker rapporten fra 1999 og laver status som baggrund for nye lovændringer - eller noget andet, hvis det er det, der skal til i dag.

Rapidus' påstand er, at rapporten fra 1999 var typisk embedsmandsværk, der fik politikerne til at se handlekraftige ud - uden reelle aftaler. Det afslører de manglende lovindgreb i dag.

Læs selv 1999-rapporten på linket her: http://www.em.dk/publikationer/html/oresund/index.htm

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: