Eksplosiv vækst for Zacco-ejet Malmöfirma

Fra 6 millioner SEK i omsætning i 2006 til mellem 15 og 17 millioner i år. Sådan ser prognosen ud for det Zacco-ejede immaterielretsfirma Ipendo i Malmö, som med sit IT-værktøj Intasma giver kunderne mulighed for selv at håndtere en del af patent- og varemærkearbejdet. Adm. dir. Toni Nijm indikerer, at tallene kan blive endnu højere i kraft af aftaler de nærmeste måneder, som ikke kan offentliggøres endnu.

Den seneste tid har flere nye navne kunnet føjes til Ipendos liste, blandt andre børsgiganten Höganäs og klikgulvsvirksomheden Välinge Innovation i Viken.

-- Välinge er et vældig morsomt firma at samarbejde med. De er blandt de bedste i Sverige til at udnytte deres patent, som de tjener over en halv milliard på. Og Höganäs har jo været kunde hos patentbureauer i tredive år - gamle virksomheder indfører ikke nye forretningsmodeller sådan uden videre uden at foretage deres egne analyser, konstaterer Tony Nijm.

Ipendo åbnede i Malmö i foråret 2006. I januar i år købte det førende bureau i Skandinavien Zacco, med hovedkontor i Hellerup, 51 procent af andelene i Ipendo, som i øvrigt ejes af de ansatte. Ipendo har hovedkontor i Malmö og kan opregne over 60 såkaldte direkte kunder. Adskilligt flere kommer til, i og med at alle Zaccos kunder får adgang til Intasma-systemet, og fordi Ipendo samarbejder med advokater. Inden for et par måneder bliver selskabets første aftale i USA klar, hvilket vil give 500 brugere i ét hug.

-- Antagelig vil vi etablere os i USA i begyndelsen af næste år, for nu er vi definitivt modne til det. Det her amerikanske advokatfirma vil kunne omsætte dobbelt så meget hos os, som alle vore andre kunder gør i dag. Enhver sådan aftale betyder rigtig mange penge, siger Toni Nijm.

Ipendo har knap 20 ansatte i Malmö og desuden et nystartet datterselskab i Linköping, Ipendo systems, som varetager IT-systemet.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: