Ekspansion trods kriseår for regionens væksthuse

Det økonomiske uvejr lader ikke til at være trængt ind i regionens væksthuse. I Ideon i Lund skaffede væksthusfirmaerne mere kapital i 2009 end i 2008, og også i andre væksthuse steg aktiviteten sidste år. Det viser Rapidus’ kortlægning.

I alt rejste firmaerne i Ideon Bioincubator og Ideon Innovation 56 millioner svenske kroner i 2009. Noget sammenligneligt tal for 2008 findes ikke, eftersom der ikke er oplyst ældre tal for biovæksthuset, men i Ideon Innovation skaffede man 12 millioner kroner i 2008 og 30 millioner i 2007.

I 2009 gik hovedparten af pengene til virksomhederne i Ideon Bioincubator, selv om de kun er halvt så mange som de 16 firmaer i Ideon Innovation.

-- Life science-firmaerne tiltrækker generelt flere penge, eftersom de har brug for flere, siger Evy Lundgren-Åkerlund, fungerende væksthuschef i Lund.

Blandt andet fik Phase Holographic Imaging tilført syv millioner kroner, Nexam Chemical et antal millioner i forbindelse med udskilningen fra Perstorp og Clinical Laserthermia Systems knap fem millioner forud for børsnoteringen i april.

Nogen større tilstrømning af nye iværksættere som følge af den økonomiske krise har man dog ikke bemærket.

-- Der kom ikke den tilstrømning af ideer, som vi havde forventet, men måske kommer det nu, når opsigelserne træder i kraft, siger Patrik Andersson, driftschef for Ideon Innovation.

I Malmövæksthuset Minc er tallene kun klar for første halvår 2009, hvor firmaerne fik tilført 8,1 millioner kroner. Det kan sammenlignes med perioden 2005-2008, hvor væksthusfirmaerne fik tilført cirka 50 millioner kroner - men dengang stod Polar Rose alene for omtrent tre fjerdedele af beløbet via Nordic Venture Partners investering på fire millioner euro i 2006. Efter af 10 Minc-firmaer er flyttet ud i sidste måned, er der nu 20 tilbage.

Medeons væksthus blev først startet i 2007, og de har ingen oplysninger om venturekapital. Aktiviteterne er dog blevet gradvist udvidet til i dag at omfatte syv firmaer.

På den danske side af Sundet har IT-væksthuset 5te i København ifølge forstander David Stray Jørgensen haft en belægning på 93 procent i 2009. I søstervæksthuset 5teUnit har en del af lokalerne dog stået tomme i løbet af året.

Af Erik Olausson og Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: