Ejeroprør i Covial Device – hele ledelsen væk

Der er atter blæst om det noterede Helsingborgfirma Covial Device. I den seneste uge er bestyrelsen gået af, og den administrerende direktør har sagt op. Som ny formand er valgt Paul Madsen.

En ekstraordinær generalforsamling udpegede i onsdags Paul Madsen til ny bestyrelsesformand samt Bo Hultberg og Torbjörn Widebrant til bestyrelsesmedlemmer i Covial Device. Den tidligere bestyrelse, med formand Jan Årefors, havde stillet sine pladser til rådighed, efter at utilfredse ejere svarende til godt ti procent af aktierne havde krævet forandringer.

Paul Madsen har en fortid i ejendomsbranchen, men sidder også i bestyrelsen for det meget omtalte ventureselskab Novus Finans i Malmö.

Dagen efter at Covials nye bestyrelse var blevet valgt, sagde adm. dir. John Hansson op. Han står til selskabets rådighed i opsigelsesperioden, men vil ikke kommentere sin fratræden nærmere.

Covial Device har udviklet sensorudstyr til akustisk måling og analyse af byggematerialer. Trods færdige produkter er salget ikke kommet rigtigt i gang, og de seneste år har været præget af tilbagevendende nyemissioner.

-- Vi må have en fordomsfri diskussion med den tidligere bestyrelse og ejerne med henblik på at udarbejde en ny forretningsplan. Det står klart, at vi skal have tilført ny kapital, siger Paul Madsen.

Virksomhedens aktie var tidligere noteret på Øresundslisten, men handles i dag på NGM-børsens Nordic MTF. I alt har Covial næsten 800 ejere. I 2008 endte underskuddet på 4,3 millioner svenske kroner. To personer er ansat i virksomheden, inklusive direktøren. Medlemmerne i et nystiftet såkaldt advisory board har nu også trukket sig.

Af Joel Persson og Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: