Dobbelt Øresundssucces i europæisk IT-finale

Danmark og Øresundsregionen var fremgangsrige i finalen af den europæiske IT-konkurrence IST Prize 2002, som blev afgjort i København i aftes.

To af de tre ”Grand Prizes” på hver 200.000 euro gik til den danske høreapparatvirksomhed Oticon og Lundvirksomheden Decuma, der har det børsnotede ventureselskab Olicom som ejer.

Virksomhederne var bland de 20 firmaer, som var gået videre til finalen. De var udvalgt blandt i alt 437 virksomheder fra 27 lande. Priserne blev delt ud af EU-kommissær Erkki Liikanen og Helge Sander, som er dansk minister for videnskab, teknologi og udvikling.

Oticon belønnes for sin nye Adapto-teknik der forbedrer mulighederne for at udskille tale fra andre lyde i høreapparater. Selskabet har vundet den store pris i konkurrencen en gang tidligere.

Decuma udvikler software til tolkning af håndskrift i blandt andet håndcomputere og mobiltelefoner. Blandt kunderne er Casio, Hewlett-Packard og Anoto.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: