Direktørskift hos hurtigt voksende Incordia

E-handelsfirmaet Incordia i Helsingborg søger ny adm. dir. Det står nu klart, at den tidligere adm. dir. Jörgen Bertilsson ikke kommer tilbage til sin stilling.

Jörgen Bertilsson har siden december sidste år haft orlov fra chefstillingen på grund af sygdom. I mellemtiden er Ulf Ståhl, som nogle måneder tidligere blev rekrutteret fra Ideonfirmaet Apptus som ny markedschef og vicedirektør, trådt til som fungerende adm. dir. Han vender nu tilbage til sin oprindelige stilling, oplyser Incordias bestyrelsesformand Lennart Pihl.

-- Ulf Ståhls kompetence ligger frem for alt inden for markedsstrategi, og det var derfor vi i sin tid ansatte ham, siger Lennart Pihl.

De seneste år har Incordia, som udvikler komplette e-handelsløsninger til kunder som CDON, Micro Bildelar og Tele2, fordoblet omsætningen fra år til år. I det forskudte regnskabsår juni 2006-juni 2006 omsatte firmaet for 21 millioner svenske kroner med et beskedent overskud på 730.000 kroner. Det indeværende regnskabsår er forlænget frem til nytår, og Ulf Ståhl vil ikke give nogen prognose for, hvad omsætningen ender på.

-- Men finanskrisen behøver ikke at være noget negativt for os. Hvis der bliver færre penge, kan butikskæderne vælge at satse på netbutikker i stedet for at bygge nye, kostbare butikker, siger han.

Selskabet har i dag 65 ansatte mod 28 i starten af sommeren 2007. Hovedkontoret ligger i Helsingborg, men firmaet har også et salgskontor i Stockholm og en udviklingsafdeling i ukrainske Lviv.

Incordia samarbejder med en række lokale partnere. Blandt andet er såvel Apptus' søgemotorteknik som Malmöfirmaet Avail Intelligences algoritme til generering af nye købstips indbygget i Incordias e-handelssystem.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: