Dignitana får grønt lys til afprøvning af kølehue i USA
Dignitana AB i Malmö har fået et såkaldt UL(underwrites laboratories incorporations). Det betyder at virksomheden må indføre sin kølehue DigniCap i USA. UL betyder at maskinen sikkerhedsmæssigt er godkendt fra et medicinsk, elektronisk og mekanisk synspunkt. Godkendelsen er i praksis en forudsætning for videre afprøvning af DigniCap i USA og en slags grønt lys for markedsføring fra FDA (Food and Drug Administration).
DigniCap modvirker hårtab på cancerpatienter, der behandles med kemoterapi. I april rejser ledelsen for selskabet til USA med henblik på den kliniske afprøvning af DigniCap ved universitetssygehuset Wake Forrest i North Carolina.
DigniCap findes nu på en række sygehuse i Sverige. Senest har onkologen på sygehuset i Örebro købt en maskine. Karolinska Sjukhuset har også anskaffet sig en til afprøvning.