Detailhandlen nyt område for CarbonX, der satser på produkt

Detailhandlen kan lære meget af bilindustrien, når det gælder om at få mere tilfredse kunder. Det mener konsulentfirmaet CarbonX i Malmö, der ser en fremtid i deres egenudviklede strategistøttesystem.

Produktsatsningen er den første for CarbonX, som blev grundlagt i 2007 af Fredrik Tingvall og Create Groups medstifter Petros Tsakiris. I april blev Viveka Sernvi Hansson rekrutteret som ny adm. dir., for at Fredrik Tingvall skulle lægge al sin energi i produktsatsningen.

Målet er en slags strategistøttesystem, som for eksempel kunne give markedschefer et vink om, hvilke nye tilbud og tjenester, der kunne blive et hit blandt kunderne. Datagrundlaget skal blandt andet komme fra kundemedlemsklubber, reklamationssager og kædernes øvrige kundekontakter.

-- Lean-produktion handler om at forstå, hvad der skaber værdi for kunderne og kun satse på tiltag, som bidrager til det. Det er de dygtige til i bilindustrien, og vi vil overføre det til andre brancher, siger Viveka Sernvi Hansson.

Hun har selv en baggrund fra bilindustrien med chefstillinger hos Volvo Personvagnar og Haldex Traction i bagagen.

Fire eksterne programmører skal arbejde med projektet, indledningsvist i 18 måneder. Fredrik Tingvall ser produktsatsningen som det fremtidige hovedspor for det ti mand stærke konsulentfirma CarbonX, som i dag primært har store telekomfirmaer på kundelisten. Virksomheden satser selv 1,5 millioner svenske kroner på projektet og får yderligere 500.000 svenske kroner fra Puss-puljen, som finansieres af Region Skåne, Innovationsbron og Almi.

Ud over Malmö havde CarbonX tidligere kontor i Karlskrona, men efter at UIQ Technology i Ronneby gik konkurs blev det nedlagt. Omsætningen for 2009 endte på 5,4 millioner svenske kroner.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: