Kort sagt: Når verden roser Finland for Nokias succes inden for mobiltelefoni, burde de også vende blikket mod København. Det er nemlig her flere af Nokias mest succesfulde modeller er blevet udviklet.

Men Nokias tilstedeværelse er et dårligt udnyttet aktiv i markedsføringen af Øresundsregionen.

Af Thomas Frostberg

Det påpeges ofte i Øresundssammenhæng at det er her Ericsson, og nu Sony Ericsson, udvikler sine mobiltelefoner. Betydeligt mindre kendt er det at København på samme måde spiller en nøglerolle i Nokias udvikling af nye telefonmodeller.

I København ligger nu telekomgigantens eneste nordiske forsknings- og udviklingsenhed uden for Finland, efter at Nokia i sommer lukkede forretningsområdet Networks F&U-center i Kista i Stockholm.

Aktiviteterne i København er af central betydning, eftersom koncernen kun driver forskning og udvikling i yderligere en halv snes lande i verden, blandt andre Tyskland, Storbritannien, USA, Indien, Japan, Korea og Kina.

Men frem for alt er det orienteringen der gør aktiviteterne i København særligt vigtige. Mobile Entry Products, som det hedder på nudansk. Det handler om enkle, billige mobiltelefoner der henvender sig til nye mobilbrugere og brugere som bare vil have en telefon at ringe og sende SMS fra, men er ligeglade med alt hvad der hedder mobilt internet og GPRS. Disse modeller sælges i meget store antal og forklarer hvorfor Nokia er nummer et blandt mobilproducenterne i verden.

Nokia har omkring 1.300 ansatte ved Teglværkshavnen i København. Næsten 80 procent af dem arbejder med udvikling af mobiltelefoner. Resten er hovedsageligt salgs-, uddannelses- og supportpersonale inden for forretningsområderne Mobile Phones, Networks samt det nyoprettede Enterprise Solutions. Yderligere en gruppe ansatte arbejder med at tilpasse tekniske løsninger og tjenester til danske forhold.

Trods sin tyngde er Nokias tilstedeværelse i Øresundsregionen en i mange sammenhænge velbevaret hemmelighed. Der burde være et stort potentiale i at have verdens førende producent på den ene side af vandet og en anden af de fem største, Sony Ericsson, på den anden side. Men i dag bliver der ikke gjort noget stort nummer ud af det. På Øresunds fælles markedsføringsportal www.oresundit.com giver man eksempelvis kun følgende korte beskrivelse af Nokia Denmark:

”The word's [sic!] largest mobile producer employs about 1,200 people in Denmark, most of them working for the Mobile Phones subsidiary. Nokia's largest Production Creation Centre outside Finland is located in the Danish capital. Nokia has also supplied infrastructure for the Danish GSM network.”

Og i en længere temaartikel under overskriften ”A world of GSM capabilities in the Øresund Region” nævnes Nokias aktiviteter kun med en enkelt sætning.

En forklaring på den sparsomme information er sandsynligvis Nokias uvilje mod at frigive information om sine danske aktiviteter. Det har krævet en lang række henvendelser til koncernens forskellige informationsafdelinger i næsten et års tid for at få aftalt interviews med nogle af cheferne i København forud for denne lynanalyse. Nokia vil helst kun tale om en koncernfælles udvikling af nye telefoner, ikke hvad der sker specifikt i København.

Det er besværligt for Øresundsregionen, men også noget mærkeligt eftersom Nokia internt har en politik som går ud på at medarbejderne skal være aktive samfundsborgere. Virksomheden er desuden dybt engageret i opbygningen af Crossroads Copenhagen i Ørestaden, et planlagt kompetencecenter omkring trådløs teknik og tjenester i samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og universiteter.

Her ligger en udfordring for diverse Øresundsaktører inden for såvel forskning som erhvervsfremme og markedsføring - at udvikle potentialet i det der, sammen med unge innovationsselskaber i regionen, vil kunne blive et reelt telekomknudepunkt.