Det danske problem

Kort sagt: Danmark har et kæmpe underskud på de offentlige finanser, historiens største offentlige sektor, et uforsonligt, politisk miljø og manglende vækst. Når Sverige ser over sundet til Danmark med en fornemmelse af, at det er svært at få gennemført fælles projekter, så skyldes det i høj grad, at problemerne tårner sig op i de danske konjunkturer - og det skygger for visionerne.

Af Keld Broksø, Rapidus' Københavnsredaktør.

Den danske vækst går nedad og underskuddet på de offentlige finanser er på 90 mia. kroner. Med den danske krones binding til euroen betyder det, at den offentlige økonomi skal på en skrap kur for at tabe sig tilstrækkeligt for at leve op til eurolandenes krav, så valutaen ikke bliver så sårbar som den svenske krone var - indtil den kom lidt opad igen. Den forfærdelige sammenhæng er nu, at uden at få gang i væksten brister illusionen om, at den danske velfærdsstat hænger sammen.

Det er ikke er gået helt op for den svenske side af Øresundsregionen, at danske konjunkturer, dansk økonomi og dermed dansk politik er så fuld af paradokser og modsætninger, at de visioner, der måtte være om eksempelvis en fælles H-H-forbindelse over Øresund med sammenkoblet infrastruktur, i øjeblikket må vige for mere presserende ting i det, som vi kan kalde for "det danske problem". De vigtigste paradokser kan vi regne op sådan:

* En borgerlig regering har regeret siden 2001, men aldrig har den offentlige sektor været større. Det ligner socialdemokratisk politik, som gik i højkonjunkturen - men ikke i en lavkonjunktur.

* Selv om folketingsvalget udskrives senest i november 2011 er valgkampen for længst i gang. Formen er en ”præsidentvalgkamp”, hvor udfordreren, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, vil hæve skatterne og holde høj, offentlig beskæftigelse. Over for hende står Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som nok vil holde skatterne i ro, men af hensyn til vælgerne ikke tør nedsætte erhvervslivets såvel som de personlige skatter mærkbart for at gøre dem internationalt konkurrencedygtige. Prisen ville være et kvælertag på den offentlige sektor, og det vil han tabe valget på - for i forvejen er hans meningsmålinger dårlige.

* I det uforsonlige, politiske miljø tør regeringen heller ikke afskaffe den såkaldte efterløn, som gør tidlig pensionering mulig. Det er endnu et paradoks fordi regeringens egne kommissioner har angrebet efterlønnen som en af de trusler, der fastlåser Danmarks generationsproblem med flere ældre. Problemet er en bombe under væksten fordi Danmark får arbejdskraftmangel indenfor få år, når Danmark lader mange spille golf og droppe arbejdet tidligt.

Svenskerne kan sagtens finde en underholdningsværdi i de danske paradokser og den medfølgende handlingslammelse, som skaber mange selvmodsigelser. Et par eksempler: Efter ledende socialdemokrater har kritiseret, at rige forældre sender "overskudsbørn" i privatskole frem for den offentlige folkeskole viser det sig, at det samme gør tre i partitoppen - herunder partiformand Helle Thorning Schmidt. Og mens Venstre kræver offentligt mådehold, så har den magtfulde regionsrådsformand i Syddanmark, Carl Holst, brugt 185.000 kroner af skatteydernes penge på privat leveret medietræning, så Carl Holst får en mere folkelig appel.

Dansker medier svælger i selvmodsigende historier, der øger politikerleden - og gør politikerne for handlingslammede til at løse paradokserne. Handlingslammelsen medvirker til eksporttab. Da arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri i maj beregnede, hvor godt forskellige lande havde indhentet tabte eksportandele fra krisens højdepunkter, så har Danmark kun hentet 7,3 %, mens Sverige har hentet hele 21,7 %. Det er altså lykkedes dårligere for Danmark end Sverige at hægte sig på de opadgående tendenser, som også viser sig nu.

Tilbage står, at det danske problem kun kan løses af de virksomheder, som kan generere vækst. Det er her skattebetalingerne til det offentlige overforbrug skal komme fra - og det er her eksporten og arbejdspladserne skal hentes. Men iværksætteri og virksomhedsvilkår på skatteområdet er kun lidt diskuteret i medierne - og endnu mindre i den forgiftede, politiske agenda, som her op til 10-året for broen derfor ikke levner plads til hverken visioner for Øresundsregionen eller store investeringer som en H-H-forbindelse.

Der er brug for mindst 15.000 ekstra job årligt blandt landets idérige forretningsmagere de næste fem år for at indhente efterslæbet - ifølge analysevirksomheden eStatistik. Blandt andet faldt iværksætterraten drastisk i 2009. Sættes iværksætterraten til 100 i 2001, kulminerende den på 133 i 2007. I kriseåret 2009 faldt den til 75. Den danske regerings mål er ellers at være blandt verdens førende iværksætternationer i 2015, men symptomatisk har statsministerens Vækstforum med 27 medlemmer, som skulle gå i en medieoffensiv og sætte en politisk dagsorden, forholdt sig tavs og usynlig. Fraværet af en profileret erhvervspolitik forstærker i høj grad det danske problem.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: