Design bliver nye spydspids i Øresundsregionen

Design skal være den næste strategiske spydspids i Øresundsregionens internationale markedsføring efter samarbejderne inden for medicin, IT, fødevarer og miljø. Sigtet er rettet mod World Design Congress 2005 hvoraf store dele skal afholdes i Øresundsregionen. Omkring 2.500 gæster fra hele verden ventes til kongressen.

Initiativet til det nye samarbejde - Design over Øresund - kommer fra Øresund Business Council, Øresundsuniversitetet og Region Skåne. Spørgsmålet er blevet kulegravet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Dansk Design Center, Stiftelsen Svensk Industridesign, Danmarks Designskole, Erhvervsfremmestyrelsen samt Hovedstadens Udviklingsråd.

Arbejdsgruppens forslag er et treårigt projekt med start allerede til april i år. Finansieringen, tre millioner svenske kroner, tænkes gennemført ved indskud fra interessenterne i projektet samt EU-bidrag fra Interreg III. To projektkoordinatorer ansættes på halv tid.

Baggrunden for projektet er at designspørgsmål gør sig gældende inden for stadig flere områder, også IT og biotek. Samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelse, forskning og myndigheder samt øvrige platforme inden for Øresund Science Region skal give regionen nye konkurrencefordele internationalt.

Design har en stærk position i regionen med uddannelse eller forskning på området ved ni af Øresundsuniversitetets tolv medlemmer. Over tusind studenter eksamineres på de designrelaterede uddannelser hvert år. Få virksomheder er rendyrkede designfirmaer, og de fleste af dem er enkeltmandsvirksomheder hvilket øger behovet for koordinering. Men statistikken viser dog at der er 1.200 designfirmaer i regionen med 2.000 ansatte hvor Industrielt Design står for en stor andel.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: