fredag 19 april 2024

inloggad som

De hurtige virksomheder afgør regionens fremtid

Af Jan Wifstrand

Vi nåede knap nok at starte Rapidus, før en række virksomhedsovertagelser bekræftede, at stadig flere kigger i vores retning, stadig flere kommer her til brobyggerland, stadig flere tror på noget, som de ikke rigtig ved hvad er.

Det er ingen tilfældighed. Opmærksomheden omkring Øresundsregionen trappes nu op for at kulminere omkring halvårsskiftet.

Kulminere? For derefter at klinge af igen?

Risikoen er til stede. Hvis den faste forbindelse over Sundet medfører alt det, som især skåningerne lader til at tro står skrevet i stjernerne.

Nøglen ligger hos de hurtige, teknologiorienterede og videnintensive vækstvirksomheder. Ikke i dagligvarehandlen og den etablerede industri. Ikke hos den snævre magtelite. Ikke i symbolik eller visionær ønsketænkning.

En pluseffekt på Sjælland/i Skåne opstår kun, hvis erhvervslivet går i spidsen.

Der er primært tre grunde til, at det er ”hurtigvokserne”, som afgør integrationens og dermed regionens fremtid.

1. Det er de hurtigtvoksende virksomheder, der har størst interesse i at rekruttere. Af samme grund udvider de deres jagtmarker for at finde folk. Altså er det hurtigvokserne, som mest tydeligt synliggør de problemer, der eksisterer for den arbejdskraft, som ønsker at bevæge sig smidigt uden besværlige forhindringer.

2. Det er de hurtigtvoksende virksomheder, som synliggør vore universiteters reelle enorme kommercielle betydning. Det er fra viden den nye økonomi henter sin styrke. Politikere, samfundsplanlæggere, virksomhedsledere, ja selv kulturpersoner vil, takket være hurtigvokserne, lettere indse, hvad vore stærke uddannelsesinstitutioner betyder.

3. Det er de hurtigtvoksende virksomheder, der på langt sigt bidrager allermest til den endnu nærmest ikke-eksisterende Øresundsidentitet. Ikke et ondt ord om Carlsberg og PLM, men Navision Software, i-data international, Net Bureauet Araneum, Neurosearch, Active Biotech, Framfab, C Technologies, Biora, Sigma og Novotek er eksempler på virksomheder, hvis fremtoning vil præge vores region mere, hvis vi da ønsker at nogen skal tro på særligt gode fremtidsforudsætninger her. Virksomheder som kan give omverdenen blod på tanden.

Det påstår Rapidus. Og det bliver svært at sige os imod.

I en række analyser vil vi vende tilbage til emnet, dels ved at fremhæve de enkelte vækstvirksomheder, og dels ved at granske de smukke ord om, hvordan danskere og skåninger falder i hinandens arme efter ubesværet at have overvundet alle forhindringer mellem nationerne.

Forhindringer forsvinder ikke, bare fordi man foretager en undersøgelse. En bro kan hjælpe, men man skal ikke affærdige synspunkter som Hans Möllers, chef for Øresundsvirksomheden Primant:

— Hvis integrationen ikke lykkes, må vi leve med et af verdens dyreste monumenter over mentale barrierer.

Af Jan Wifstrand Vi nåede knap nok at starte Rapidus, før en række virksomhedsovertagelser bekræftede, at stadig flere kigger i […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Svensk scampi i Lejonkulan

    Veckans avsnitt av podden Lejonkulan gästas av bolaget Cresponix som ska odla hållbar scampi i Sverige. Det är första gången Jan Dahlqvist bjuder in ett bolag helt utan Skånekopplingar.