Danske millioner til Øresundsintegration kan hentes via Tyskland

Kort sagt: Danmark har i al ubemærkethed fået et forklaringsproblem: Af ren, historisk tradition er det danske mindretal i syd for grænsen i Tyskland i årevis blevet forgyldt med 400 mio. danske statskroner om året. Nu vokser det danske mindretal eksplosivt øst for grænsen i Skåne til samme niveau - uden dansk statsstøtte. Rapidus tror ikke på tom og evig statsstøtte, men det er åbenlyst, at danskerne i Skåne nu nemt kan gøre krav på en bid af kagen. Alt andet er national diskrimination ved uændret praksis i Tyskland. Det interessante er, hvad pengene ellers kan bruges til. Rapidus har et par bud til tidsbegrænset støtte til integration frem for separation af danske mindretal.

Af Keld Broksø, københavnsredaktør for Rapidus

Efter mange års dramatiske begivenheder omkring grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland blev grænsen lagt fast i 1920: Betydningen af de gamle stride er fortsat i dag, at de har efterladt et dansk mindretal på godt 50.000 mennesker i Tyskland. Det er dansksindede mennesker - hvad der så end ligger i det - der årligt modtager omkring 400 millioner kroner i dansk statsstøtte.

Det danske mindretal bor i den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland. De er normalt tyske statsborgere. Flere og flere taler nu tysk som hjemmesprog, men alligevel: Statsstøtten omfatter kulturel udveksling med Danmark, ca. 50 danske skoler og børnehaver samt kirker, biblioteker, foreninger, fritidshjem, og en dansk avis.

Snart tre generationer efter de sidste dramatiske grænsebegivenheder er det tid at spørge, hvad støtten skal bruges til fremover? Og ikke mindst: Hvorfor skal dansksindede i Tyskland have penge, hvis ingen penge i samme omfang går til et nyt dansk mindretal - nemlig det i Skåne?

Antallet af danskere, der er flyttet til Skåne, er steget eksplosivt. I første halvår af 2006 flyttede 1.909 danskere fra Sjælland til Skåne. Det er 43 procent mere i forhold til første halvår 2005. Nu er der 17.000 med dansk statsborgerskab i Skåne. I Malmø er danskerne største indvandrergruppe. Fremskrivninger tyder på, at der om 10 år vil være 50.000 danskere i Skåne.

Hov, hov:

Det er præcis lige så mange såkaldt dansksindede, som er syd for grænsen i dag. Og så har Danmark er forklaringsproblem: Skal danskere i Skåne ikke også have 400 millioner fra den danske statskasse til den tid? Selvfølgelig ikke; - Selv om argumentationen fra Sydslesvig kan parallelforskydes: Der findes eksempelvis ikke skoler i Sverige, hvor undervisningen foregår på dansk, og heller ikke børnehaver. - Om end Geijerskolen i Malmø muligvis kan tilbyde undervisning på både dansk og svensk til næste sommer. Skolen har søgt penge hos Nordisk Ministerråd til en ”Øresundsklasse”, så eleverne forberedes til at arbejde på begge sider af sundet.

Her er vi ved sagens kerne: Dansk mindretalsstøtte skal ikke mere lægge en jernring om dansk sprog eller kultur. Støtten skal moderniseres til at afspejle globalisering, EU's Indre Marked og åbne grænser, der er den virkelighed, som danskerne lever i nu.

Dansk kultur og identitet skal nok klare sig selv, hvis folk selv vil. Danmark skal i stedet udnytte, at danske mindretal er gode ambassadører for Danmark. Statspenge til det formål skal være målrettede, åremålsbegrænsede skub til en proces. Her et par eksempler, hvor en bid af de 400 millioner kan gøre gavn:

* Hvis nytilflyttede, danske skolebørn skal vokse op i Sverige, så er det en fordel, hvis de hurtigt lærer at tale og skrive svensk. Skal Danmark støtte noget i en overgangsfase, så kan det blandt andet være svensktimer til danske børn. Danmark får også noget ud af at have en gruppe, der begår sig på begge sprog. Det er en helt omvendt tankegang, men den er tidssvarende.

* En anden måde at bruge pengene anderledes på er at tænke integration i stedet for separation også når det gælder erhvervslivet. Danske mindretal kan blive en stærkere spydspids i Nordeuropa for EU's Indre Marked ved at få friere pendling. Det kræver, at man løser udestående skattespørgsmål, og letter pensionsafregninger, rekruttering, selskabsoprettelse på tværs, uddannelse på tværs m.m. Danmark har ved en omprioritering råd til en del af det.

I en omprioritering skal man huske, at danskere i Skåne er flyttet frivilligt pga. af billigere huse, biler m.m. indenfor få år. Danskere i Sydslesvig har historiske årsager til at være hvor de er - og de har tit langt til danske skoler og andre institutioner. Man skal tage hensyn til folks liv, og ikke ændre alt over en nat. Men en del af de danske penge til mindretallene kan bruges til at give integrationen et skub fremad i både Tyskland og Sverige: Sveriges nye socialsikringsminister og minister for nordisk samarbejde, skåningen Cristina Husmark Pehrsson (moderat), siger eksempelvis, at hun vil koncentrere sig om de uløste problemer mellem Danmark og Skåne i de offentlige beregninger - blandt andet pensionsafregninger og forældrebetalinger til børn. Med en dansk omprioritering, så vil der i det mindste være nogle penge til overs, som kan bruges til i fællesskab at løse de problemer, som Husmark Pehrsson så rigtigt tager op.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: