Dansk managementkonsulentfirma går ind i Sverige via Helsingborg
Det danske konsulentfirma Evan-Jones har for nylig åbnet kontor midt i det centrale Helsingborg. Jan Madsen og hans partner Bettina Ahm skal nu arbejde med teambuilding, salgstræning og konflikthåndtering hos svenske virksomheder i regionen.
-- Vi har set Øresundsregionen vokse, og en del af vore kunder findes både i Sverige og Danmark. Eftersom vi opbygger relationer, skal vi være tæt på vore kunder på begge sider af Sundet, siger Jan Madsen.
Firmaet drives som en familieejet virksomhed. En familie driver virksomheden i Danmark, en anden i Norge, og nu en tredje i Sverige. I København har Evan-Jones eksisteret i 15 år. Man vil dog ikke afsløre, hvordan opbygningen af det svenske kontor finansieres.
Grundlæggeren af Evan-Jones hedder John Evan-Jones, karrierecoach og managementpsykolog. Medarbejderne på Helsingborgkontoret anvender grundlæggerens tankegange i deres arbejde, hvor blandt andet humor er en vigtig ingrediens noget man ofte hævder mangler i svensk management.
Blandt virksomhedens første kunder er Kellogg's, Findus og Falck. Ambitionen er, at Helsingborgkontoret skal vokse både i antal medarbejdere og kunder.
Af Anders Frick